Nu siger de »nej«

En helt ny måling siger »nej«. Det har længe stået til at blive et »ja«. Island ville ind i EU. Nu er der opstået tvivl. 

I dag stemmer islændingene om det. Og en måned-, ja, endog årelang grundfornemmelse af et »ja« er blevet til uvished. Vi taler en tvivl, der er vokset, som en sprække i undergrunden langsomt åbner sig, og ingen rigtig kan afgøre, om det er et udbrud, eller det fordamper og blot ender som et udlignende tryk af varm luft, gas og svovl.

En ny meningsmåling giver et snævert flertal til dem, der er imod at genoptage tiltrædelsesforhandlinger med EU. Det skriver nyhedsbureauet Reuters forud for folkeafstemningen i dag i Island. Den omtalte måling er foretaget af Gallup mellem 24. og 27. august med 4583 adspurgte islændinge. 51,6 procent af de adspurgte er her imod at genoptage forhandlingerne, mens 48,4 procent støtter turen ind i EU. For blot få dage siden sagde en anden måling 51,3 procent til ja-siden, mens nej-siden her stod til 48,7 procent. En fordeling, der tidligere har været herskende. Ofte med endog meget mere markant fordel for EU-tilhængerne.

Men det er Island. Ingen er bestyrtede over skel og kløfter, der bevæger sig. Ikke i et land, hvis folk altid er i symbiose med voldsomme omvæltninger. Hvad enten de er vulkanske, finder sted som sammenbrud under finanskrisen eller former sig som en askesky over Nordatlanten som i 2010, året hvor Island først indledte forhandlinger med EU om medlemskab, hvilket man så siden forlod. Nærmest som var askeskyen i sig selv et symbolsk røgsignal, der ikke bare satte en halv verden i stå, men tillige var et hvæs fra den dybtliggende islandske uafhængigheds- og frihedstrang.

Fronterne er trukket op. Med et »ja« til EUs lokkende løfte om lavere fødevare- og kreditomkostninger. Samt et ly i den tiltagende geopolitiske storm med russere og kinesere i nært farvand og et USA, der har bedt om Grønland som en hovedret. Og vil »Island så ikke være en udmærket dessert,« som den islandske forfatter Einar Már Guðmundsson skrev i Weekendavisen i går, fredag.

Og på den anden side med et »nej« for at bevare sin særlighed og selvstændighed bygget på nationens evige eksistensgrundlag, fiskeriet. Et grundlag, man aldrig bør give fra sig og slet ikke til et EU, hvor man risikerer at blive sat på kvoter og se en spansk armada komme sejlende og tage for sig af den rigdom, man altid har kunnet genrejse sig på.

I fald afstemningen falder ud til fordel for at genoptage tiltrædelsesforhandlinger med EU, vil sidstnævnte bekymring også blive den altoverskyggende, altafgørende tvist. Kan EU levere en særordning? Det kunne for eksempel være, som beskrevet i gårsdagens Weekendavisen, hvis Island fik sine fiskeriandele optaget i tiltrædelsestraktaten. At man simpelthen gør Islands fiskeholdige farvande til en særlig administrativ zone inden for EUs fælles fiskeripolitik.

Hermed vil et islandsk medlemskab af EU faktisk ligne, hvad Island har i forvejen. Sammen med for eksempel Norge er Island med i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS). Man er med i det frie, indre marked. Med fri bevægelighed og samhandel. Undtaget er landbrug og fiskeri.

Og hvorfor så overhovedet blive medlem, argumenterer nej-siden. Om det er dette, der på det seneste har vundet mere hævd i den islandske befolkning, siger den nyeste Gallup intet om. Den siger blot, at den islandske afstemning i dag om EU-medlemskab bliver en afgørelse, der er skarp som en filetkniv.

Og har nogen en skuldertrækkende tendens til at tro, at det er en mindre og ret lokal begivenhed, når Island i dag stemmer om medlemskab af EU, har de ikke læst situationsrummet. Så har de ikke forstået, at også amerikanerne, russerne og kineserne følger med. Bliver det for eksempel modsat den nye måling i stedet et »ja«, er hele den nordlige halvkugle måske at betragte som ny. For hvad så med Norge, Færøerne og ikke mindst Grønland? Valget er også en geopolitisk gyser. Afstemningen lukker klokken 22, islandsk tid.

I øvrigt...

Danmark bør stilles for en international domstol. 

Det mener to grønlandske partier oven på rapporterne om spiralsagen. De to juridiske rapporter, der blev offentliggjort fredag, giver forskellige svar på, om Danmark begik menneskeretsovertrædelser og måske endda folkedrab ved at opsætte spiraler i over 4000 grønlandske piger og kvinder.

»Det er et juridisk spørgsmål, som bør vurderes af en kompetent og uafhængig international domstol. Det er samtidig et spørgsmål, som alle partier i Inatsisartut bør stå sammen om,« siger tidligere regeringsleder Aleqa Hammond, Siumut, i en pressemeddelelse.

Partiet Naleraq er enig.

»En bindende dom om Danmarks statsansvar efter folkedrabskonventionen må træffes af FN’s Internationale Domstol,« står der i en pressemeddelelse fra Naleraq.