»NATO-mødet vil hovedsageligt bestå af billeder af europæiske diplomater, der smiler nervøst og håber, at det hele ender uden et sammenbrud.«

Forudsigelsen står at læse i den amerikanske avis The Wall Street Journal.

Alle ved det. Endda inden topmødet i Ankara, Tyrkiet, skydes i gang i dag, tirsdag. Det bliver vanskeligt. Det er porøst. Den mest fredsskabende alliance i verdenshistorien står måske over for sin undergang efter næsten 80 succesfulde år. Og denne risiko findes primært på grund af én mand:

Donald Trump, USAs 47. præsident.

Foto: Aaron Schwartz/AFP/Ritzau Scanpix

Derfor går et frieri i gang i Ankara. Hvor den såkaldte »Trump-hvisker«, NATOs generalsekretær, Mark Rutte, skal opføre en ærbødig dans rundt om præsidenten i håb om at lokke ham fra tidligere tanker om at melde USA ud af alliancen, invadere Grønland eller nægte udvidet hjælp til Ukraine. Og alle andre europæere vil danse med i baggrunden.

Og oveni det alt sammen står Tyrkiet, værtslandet med præsident Erdogan, som en ubekendt i spillet.

De europæiske medlemmer af NATO plus Canada vil gerne have USA med i en NATO-plan med godt 1.000 milliarder kroner i militær støtte til Ukraine. Men selv hvis de holder amerikanerne skadesløse, selv hvis de bruger europæiske penge på våbenkøb til ukrainerne i USA, ved ingen, om det rækker til at tilfredsstille Trump. Eller om det vil afholde ham fra at gentage sit mishag.

»Jeg er meget skuffet over NATO,« som Trump sagde i april og henviste til mangel på støtte til sin krig mod Iran. Det var også her, han kom med sin bemærkning om Grønland. »Det hele begyndte med Grønland. Fordi vi vil have Grønland.«

Hertil kan man lægge, hvad Trump efter mødet med NATOs generalsekretær, Mark Rutte, i april skrev på sit medie Truth Social: »NATO var der ikke, da vi havde brug for dem, og de kommer ikke til at være der, hvis vi får brug for dem igen.«

Donald Trumps mål er at få de fodslæbende europæere til at betale fuldt kontingent. Og dermed ikke bare tøjre optimistjollen til det store amerikanske hangarskib. Den amerikanske præsidents misfornøjelse er i NATO om noget blevet et fælles problem, som europæerne hele tiden må samles om at finde løsninger på.

Fodslæberiet blev faktisk erklæret endegyldigt forbi på årets sikkerhedskonference i München i februar. Ikke mindst på grund af »grønlandsøjeblikket«. Som var øjeblikket, hvor Trump truede med invasion af Grønland, og Europa stod imod. Blandt andet ved at opruste i Arktis.

Det nye Europa står i grel kontrast til det passive Europa, Donald Trump måtte bakse med i sin første præsidentperiode. Dengang det fulde kontingent var på to procent af BNP til forsvar. Nu er det tre procent. Og enkelte lande hævder at ville anvende fem procent af BNP på forsvaret.

Men den europæiske oprustning tager tid. Europæiske styrker er endnu ikke fuldt rustet til at afløse amerikanske brigader. Ikke desto mindre har forsvarsminister Pete Hegseth for nylig proklameret, at Pentagon har reduceret den amerikanske militære tilstedeværelse »til niveauet fra før 2022 gennem omplaceringen af ​​en brigadekampgruppe sidste år og en yderligere reduktion på 5.000 soldater tidligere i år«.

USA har også ladet forstå, at alliancen må indstille sig på en mindre amerikansk luft- og flådestyrke end hidtil.

Alvoren for Europa synes evident.

Et russisk angreb med missiler og droner på Ukraines hovedstad, Kyiv, dræbte for eksempel i går mandag 14 og sårede over 100. Der meldes i disse dage om russiske hybridangreb med overflyvende droner og diverse provokationer ved grænserne til Finland og til Polen samt over Svalbard.

Præsident Trump har til gengæld forberedt sig til denne uges topmøde i NATO ved igen at beklage sig over, at alliancen er en dårlig handel for USA.

»USA bruger langt flere penge på NATO end noget andet land for at beskytte alliancen, uden selv at få noget ud af det,« lød det fra præsidenten så sent som i sidste uge.

Men som The Wall Street Journal også skriver: »Fred i Europa er en central amerikansk interesse og ikke velgørenhed – hvilket de, der overlevede det 20. århundrede, kan bevidne.«

NATO-topmødet går nu i gang. I al sin nervøsitet over, at en succesfuld organisation bygget på ønsket om at undgå nok en verdenskrig er på randen af at opløse sig selv i en intern strid, hvis kræfter kunne anvendes på at komme fjenden i forkøbet.

I øvrigt …

Norske fodboldfans valfarter til USA. Ifølge Dagbladet er billetsalget hos de to flyselskaber Norwegian og Norse eksploderet efter sejren i ottendedelsfinalen over Brasilien.

Norse har derfor indsat ekstra fly fra Oslo til Miami, hvor Norge spiller kvartfinale mod England søndag. »Interessen for VM-flyet til Miami er enorm og blev fuldt booket på få sekunder. Vi kunne formentlig fylde tre-fire fly med norske fans,« siger Eivind Roald fra Norse.

Norwegian har ingen direkte fly til Miami. Men selskabet kan notere en 300 procent stigning i billetsalget til europæiske storbyer, hvorfra de norske fans kan rejse videre over Atlanten.