Køb-ingenting-året. Behovet for at købe noget, hvad som helst, er menneskeligt og derfor svært helt at udradere. Man falder i. Man vender tilbage til sit gamle miljø. Man finder på undskyldninger.
Nøjsom overflod
Mit nøjsomme år er slut. 12 måneder uden nye ting og sager, kun det mest nødvendige til driften af hjem og person med det formål at skære over en fjerdedel af mit årlige CO₂-udslip væk, feje foran egen dør og måske mærke en slags frihed. Buddhisterne har ret, når de siger, at der altid opstår et nyt begær, så snart det første er slukket. Så man kan lige så godt lade være med at stikke hænderne ned i skålen med chips, for når man først har taget én, vil man have en til, og pludselig, når skålen er tom, sidder man dér med en oppustet, olieret fornemmelse og dårlig samvittighed.
Skalér chips op til bedre og bedre biler, lækrere hoteller, federe tøj, større og større huse, dyrere og dyrere vaner. Sådan går den slagne vej fra barn over ung til voksen, uden at man automatisk bliver tilsvarende gladere. Hvis jeg som ung havde vidst, hvad der ventede mig af ufattelig luksus, var jeg faldet om af glæde, men sagen er, at jeg bare har vænnet mig til det og nogle gange må tvinge mig selv til at føle ordentlig, gennemført taknemmelighed.
Del:
