Folkedrab eller ej. Det er spørgsmålet. Eller det mener en del grønlandske politikere i hvert fald, det er. Danmark bør stilles for en international domstol tiltalt for folkedrab i den tragiske spiralsag, siger disse politikere.

»Det er et juridisk spørgsmål, som bør vurderes af en kompetent og uafhængig international domstol,« siger tidligere regeringsleder Aleqa Hammond, Siumut. Og partiet Naleraq stemte i, da to forskellige rapporter om sagen blev offentliggjort fredag: »En bindende dom om Danmarks statsansvar efter folkedrabskonventionen må træffes af FNs Internationale Domstol,« hed det i en pressemeddelelse fra Naleraq.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Men sagen gør sig næppe som jura. Bliver den ført for en international domstol som en anklage om folkedrab, risikerer den grundet tidens tand - og besværet med at løfte den tunge bevisbyrde om danske myndigheders angivelige forsæt til at ville den grønlandske befolkning til livs - at blive en lang, udmattende og slidsom vej. Og sandsynligvis med en afvisning og dermed ende uforløst.

Der er ikke beviser for, at Danmark ville udrydde det grønlandske folk.

Hvad der ligner et krav om ultimativ retfærdighed fra forståeligt opbragte grønlændere, gør således ondt værre, hvis jurister sættes ind. Desuden er Grønland ikke en stat. Og kan dermed ikke indbringe sagen for FNs Internationale Domstol i Haag. Og Danmark kan næppe bede om en sag mod sig selv.

Ingen danske politikere bestrider Danmarks brøde. Ingen betvivler, at man som koloniherre udøvede et overgreb. Danmark er skyldig i uden samtykke eller uden tilstrækkeligt samtykke at have opsat spiral i over 4000 grønlandske kvinder samt piger ned til 13 år op igennem 60erne og 70erne. Statsminister Mette Frederiksen (S) undskyldte sidste år til kvinderne. Og bad dermed om at Danmark tilgives. Og torsdag vedtog Folketinget erstatning på 300.000 kroner til hver af de forurettede i sagen.

De to juridiske rapporter, der blev offentliggjort fredag, giver desuden forskellige svar på, om sagen hører til i folkedrabskategorien. Den ene afviser pure: »Der er intet empirisk belæg for at antage, at nogen dansk eller grønlandsk myndighed eller sundhedsperson på noget tidspunkt har haft nogen intention om at ødelægge den grønlandske befolkning helt eller delvist,« hedder det.

Den anden juridiske rapport mener, som de nævnte grønlandske politikere, at en international domstol bør afgøre spørgsmålet: »En endelig afgørelse om spørgsmålet om folkedrab er fortsat kompleks og kan kun træffes af en domstol med jurisdiktion, autoritet og ressourcer til at indkalde og gennemgå alle tilgængelige beviser«, konkluderes det.

At der foreligger to juridiske rapporter, skyldes, at den nedsatte arbejdsgruppe på fire personer efter stærk uenighed delte sig i to par, der altså har afleveret hver sin beretning. Til gengæld siger de to rapporter samstemmende, at spiralsagen kan udgøre flere brud på menneskerettighederne og det grønlandske folks rettigheder. Danmark har altså forvoldt omfattende skade. Både psykisk og fysisk. Med såvel mentale helbredsproblemer som egentlige følgesygdomme.

Det er ikke alle grønlandske politikere, der gerne ser Danmark tiltalt for folkedrab. På et pressemøde fredag sagde formanden for naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen (D), og naalakkersuisoq for justitsområdet, Mariane Paviasen Jensen (IA), at Danmark bør tage del i en forsoningsproces med Grønland. Det samme er skitseret i regeringsgrundlaget og bakkes op af statsminister Mette Frederiksen.

»En forsoningskommission giver os mulighed for at kigge tilbage på mørket i vores fælles historie og forholde os kritisk til den og anerkende den smerte, den kan have forvoldt,« hedder det i en pressemeddelelse fra statsministeren.

Eufemismen »mørket i vores fælles historie« for den danske stats overgreb på de grønlandske kvinder er en dansk forsigtighed, der næppe narrer nogen. Er man positiv, kan det kaldes et løfte om at tage fortiden og mishandlingen alvorligt. Og dermed et forsøg på at erstatte den jura, der ikke rækker, med moral, god vilje og oprigtig anger fra dansk side.

TV 2 har talt med Henriette Berthelsen, der som ung fik sat spiral op uden samtykke: »Jeg synes ikke, det er en god idé, at sende sagen til Haag. Både fordi det vil tage meget lang tid, men også fordi det vil blive en smertefuld proces«, siger hun. 

Henriette Berthelsen vil gerne have en forsoningskommission. Hvad en sådan kommission indebærer, synes dog uklart. Ud over at det er en længerevarende bod og vil udgøre en grundigere undskyldning end den, der er givet.

I øvrigt …

Lørdag aften holdt kong Haakon tale til det norske folk, hvilket er tradition ved tronskifte i Norge.

»Vi er i sorg. Samtidig giver det os trøst og styrke, at så mange mennesker sørger sammen med os. Det har været stærkt og rørende at opleve og se Slotspladsen fyldt med mennesker, blomster, hilsner og lys. Mange tak,« lød det fra Kong Haakon om opmærksomheden ved sin far, kong Haralds død.

»Du var familiens overhoved, som sammen med min mor omfavnede og samlede os alle med en naturlig autoritet, som du måske ikke selv var helt bevidst om. Frem for alt var du en person, der altid stod ved dine værdier og forpligtelser. Du støttede og tog dig af os alle,« lød det blandt andet i talen, der ofte henvendte sig direkte til den afdøde konge.

Kong Haakon blev særligt berørt, da han nævnte, at denne lørdag var hans forældres 58. bryllupsdag. Og den nye 53-årige konge skitserede fremtiden på følgende vis: 

»Efter kong Haralds lange og begivenhedsrige regeringstid er det nu op til os at guide hinanden ind i en ny æra. Dronning Mette-Marit og jeg ønsker at være nærværende og lyttende. Dronningen, kronprinsesse Ingrid Alexandra og jeg vil altid forsøge at forstå forskellige menneskers livssituation.«

Datoen for kong Haralds begravelse er endnu ikke fastsat.