Michael Gøtze, Professor, Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet

Her midt i coronakrisen skal mange af os borgere testes for at få svar på tidens spørgsmål: Er vi syge eller raske? Måske skal staten også snart have et mundskrab, og der kan i hvert fald være god grund til at tage temperaturen på retsstaten.

Vi er ikke i en undtagelsestilstand, men retsstaten har på grund af coronakrisen måske alligevel fået influenza af en eller anden slags. Det skal helst ikke gå den forkerte vej.

Sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S). Foto: Philip Davali / Ritzau Scanpix
Sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S). Foto: Philip Davali / Ritzau Scanpix Philip Davali

Generelt er der lagt beføjelser og indgrebsmuligheder over til landets regering og myndigheder i et omfang, som de fleste af os aldrig har set sidestykke til. Selv om alle beføjelser kan være velbegrundede, er det vigtigt, at der bliver holdt lidt øje med retsstatens temperatur. Hvis vi zoomer ind på for eksempel epidemiloven, er den blevet coronaloven over alle love. Loven er hentet ud af arkiverne og har på rekordtid fået en gevaldig modernisering. Den mest anvendte formulering i loven er: »Ministeren kan.« Vores sundheds- og ældreminister, Magnus Heunicke (S), kan skrue ned for de frihedsgrader, som vi normalt tager for givet. Vi har fået en coronaminister, og navnet Magnus virker ualmindelig velvalgt. Nogle beføjelser er ikke taget i brug, men de ligger og venter, hvis det bliver nødvendigt. Det hele er som sagt formentlig inden for skiven i en krisetid. Det er dog alligevel vigtigt at få skrevet ind i journalen, at der sker en markant koncentration af beføjelser hos vores udøvende magt.

Hvad er modvægtene til disse magtbeføjelser? Rent politisk er den aktuelle hestekurslovgivning hastevedtaget, og det har af indlysende grunde sat grænser for de politiske substansdiskussioner. Der har været lidt hvisken i krogene om, at dele af værktøjskassen ikke har fuld dækning i sundhedsfaglige vurderinger. Ikke kun den politiske kontrol, men også dele af den juridiske kontrol med myndigheder synes at være røget ud af den vante løberytme. En vagthundsinstans som Folketingets Ombudsmand vil lige her og nu have svært ved at rejse en sag om, hvorvidt myndigheder udøver de mange beføjelser, som de skal efter gængse juraforestillinger. Det politiske og det juridiske er måske også mere sammenvævet end normalt.

Uanset at regering og myndigheder på deres svære uriasposter her og nu synes at gøre det meste godt, er det et faktum, at magten vokser og vokser i den udøvende gren af staten. I et så velfungerende land som Danmark er der for mig at se kun milde symptomer på, at retsstaten er udfordret, men dog symptomer. Det er vigtigt, at ikke kun vi borgere, men også retsstaten kommer godt igennem coronakrisen.

 

Dette er et debatindlæg og udtrykker alene skribentens holdning. Forslag til debatindlæg sendes til opinion@weekendavisen.dk