Da jeg var barn, var udsigten til en tur i Bilka en storslået oplevelse. Jeg vidste, der skulle handles stort ind, gerne i forbindelse med fødselsdage. Måske skulle vi have nye havemøbler eller et sofabord. Forventningen var enorm.

De havde altid et stort udvalg af spil til Playstation, hvor jeg kunne blive parkeret og bare stå og kigge, mens mine forældre klarede indkøbene. Deres store udvalg af elektronik var en evig kilde til beundring, og måske var jeg så heldig, at vi fik mad i Bilkas bistro eller på McDonalds, fordi turen hjem var lang i vores Scoda Octavia. I dag er jeg og Bilka vokset fra hinanden. Jeg savner at være begejstret over at skulle i Bilka. Fucking voksenliv.