Det er ikke først gang, det sker. Det bliver heller ikke sidste. Knud Heinesen forlod i sin tid politik for at blive lufthavnsdirektør. Han havde haft flere ministerposter under Anker Jørgensen. Palle Simonsen gjorde ligeså for at blive direktør for ATP. Han havde været minister under Poul Schlüter.

Det samme sker i nutiden. Karen Hækkerup gik fra en ministerpost til direktørposten i Landbrug & Fødevarer. Hun afløste i øvrigt Søren Gade med samme baggrund. Bjarne Corydon skiftede den politiske karriere ud med en stilling hos konsulentvirksomheden McKinsey & Co, og Helle Thorning- Schmidt blev direktør for Red Barnets hovedkontor.