Ligesom en rød-hvid midtfarvandsbøje markerer, at der er lige meget sejlrende på begge sider, markerer kalenderen, at vi er midtvejs i valgkampen. Der er lige så meget valgkamp tilbage, som vi har været igennem, og det er oplagt at gøre status.

Det kan faktisk siges meget kort: Det går bedst for rød blok, men det går ikke godt. Nogle målinger giver lige akkurat rød blok flertal, andre målinger giver Mette Frederiksen flere muligheder for en bred midterregering. Ingen målinger giver blå blok flertal.