Mette Frederiksens tilbagefald

Velkommen til Weekendavisens nye morgenformat, Først og fremmest, hvor vi hver morgen giver en opdatering på dagens eller tidens vigtigste historie. I dag handler det om regeringens omstridte fødevarecheck.

Nu skal danskerne kunne betale fødevarechecken tilbage.

»Hvis der virkelig er mennesker, der død og pine ikke vil have checken, er det fint. Jeg synes, at vi skal kigge på at få muligheden indarbejdet,« siger skatteminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) til Jyllands-Posten.

Og »død og pine«, det er der, fremgår det flere steder.

»I må gerne beholde jeres check,« siger eksempelvis den 43-årige fynske førtidspensionist Mette Grønlund Pedersen, hvis mand er lastbilchauffør, til Fyens Stiftstidende: »De penge har jeg jo slet ikke behov for«.

Statsminister Mette Frederiksen, Socialdemokratiet og regeringen har ellers lige bragt den universelle velfærdsstat tilbage. Lidt ligesom under Frederiksens forgænger, Anker Jørgensen. Dengang der var »dyrtidsregulering«. Den nuværende statsministers version er så fødevarechecken, hvis timing ikke er gået ubemærket hen.

»Valgflæsk«, »ren bestikkelse«, »sender de så bare valgkortet og fødevarechecken samtidigt?«

Checken er ikke ligefrem blevet modtaget som den tiltrængte håndsrækning til nationens ubemidlede, uheldsvangre eller sultne borgere, som regeringen hævder den er. Måske fordi kriteriet for at modtage mest ligner, at man trækker vejret.

Det er med andre ord nærmest universelt.

Og sådan var den oprindelige socialdemokratiske velfærdsstat. Sådan var den gamle ordning. En ydelse til nogen, var en ydelse til de fleste. Og det var dyrt. Endda på »kanten af afgrunden«, som daværende finansminister Knud Heinesen sagde.

Men efter årtiers reformer – ironisk nok ikke mindst fra socialdemokratiske regeringer for at sikre, at velfærdsstaten ikke bukker under af den universelle byrde – er fælleskassen ikke for nuværende i fare for at få slået bunden ud.

Pengene vælter tværtimod ind i statskassen. Fra et dygtigt erhvervsliv og et arbejdsomt folk. Så der kan deles ud. For en stund – eller i anledning af valg.

»Forarget«

En del af Danmarks velfærdsstatslige succes i dag er, at man de seneste årtier har haft nogenlunde held med at gøre op med klientgørelsen af alle borgere. Med gradvist at indføre ansvar for egen tilværelse. En del danskere har taget det til sig.

Det er derfor skatteminister Ane Halsboe nu føler sig tvunget til at fikse det, så fødevarechecken kan betales tilbage. Mange proklamerer i disse dage på de sociale medier, at de ikke vil have pengene.

»Vi er forarget over det derhjemme, så vi har allerede besluttet, at når den check kommer, så giver vi den videre til Mødrehjælpen eller sådan noget,« siger folketingsmedlem for Alternativet, Helene Brydensholt, til TV 2.

Flere folketingsmedlemmer med en årsløn på 875.000 kroner står således også til at modtage checken i deres husstand, fordi deres partnere er berettigede til den.

Over to millioner danskere modtager fødevarecheck. Lørdag afslørede nye tal så, at titusindvis af de lavestlønnede danskere paradoksalt nok slet ikke får nogen check. 32.000 danskere, som har en årsløn under 300.000 kroner, modtager intet, fordi de ikke har børn, viser tal som den borgerlige tænketank CEPOS har fundet til DR.

»Stoffer i en fart«

Noget burde måske være dæmret for Mette Frederiksen og kompagni. Om problemerne i at uddele checks til borgerne.

I februar 2022 meddelte en glædestrålende energiminister, Dan Jørgensen (S), at han snart ville uddele varmechecks til frysende danskere. Der ville gå lidt, sagde han. For det tager tid at planlægge den slags ordentligt.

Senere på året undrede Koldings borgmester sig over sin varmecheck på 6.000 kroner for stigende gaspriser, da han aldrig havde haft gasfyr. Han ville dertil gerne betale tilbage, men det kunne ikke lade sig gøre. Og Ekstra Bladet kunne berette om varmechecks til et trecifret antal unge på overførselsindkomster. Disse fik i forvejen betalt husleje og varme af det offentlige. Og som direktøren for Den Sociale Udviklingsfond, Michael Hansen, udlagde sagen om de varmestøttede unge:

»Når de får nogle ekstra penge mellem hænderne midt på måneden, så er deres kontanthjælp væk. Så for rigtig mange har det været en fin anledning til at få fat i nogle stoffer i en fart.«

Måske skulle nogen undersøge om de selvsamme unge i dag også står til at få en fødevarecheck. Og hvor de i så fald handler »fødevarer«.

Anker Jørgensen turde i sin tid ikke tage et opgør med dyrtidsreguleringen, der automatisk sikrede lønmodtagere kompensation for inflation og de deraf forhøjede fødevarepriser. Det ville næppe nære den socialdemokratiske vælgertilslutning.

Hvis skatteminister Ane Halsboe-Jørgensen virkelig mener, at borgerne nu selv kan få lov at tage et opgør med den universelle velfærdsstat, kan Skatteministeriet oprette en konto, fødevarechecken frivilligt kan betales tilbage på. 

Så får vi også svar på, om danskerne har det hele i munden, som man siger.

I øvrigt …

Rusland har øget og effektiviseret sine droneangreb på Ukraine. Det er sket med hjælp fra Elon Musks satellitsystemet Starlink, forlyder det.

Serhii Bekrestnov, teknisk rådgiver for Ukraines forsvarsminister, siger ifølge netmediet The New Voice of Ukraine, at der nu er hundreder af angreb med droner via Starlink.

Systemet udgøres af små satellitter, der kredser lavt. Hvilket gør droner styret via Starlink vanskelige at opdage. Ukrainsk militær benytter ligeledes Starlink. Men sanktioner skulle udelukke Rusland fra at gøre det.

Russiske droner kommer imidlertid i stort tal ind over hovedstaden Kyiv, hvor de meget præcist kan ramme udvalgte mål, forlyder det. 

Eksempelvis angribes energianlæg, så varmeforsyning sætter ud midt i en af de koldeste vintre længe. 

Elon Musks SpaceX, der ejer satellitsystemet, har hele tiden bedyret, at anvendes systemet af et sanktioneret land, vil det blive deaktiveret. Hverken Musk eller Space X har ved deadline kommenteret på sagen.