Satellit. Danske jægersoldater er nu på plads i Nordvestafrika. Det samme er russiske lejesoldater.

Merci la Russie!

Cirka 90 danske jægersoldater og kirurger er som planlagt netop rejst til Mali. I Nordvestafrika skal de rådgive, støtte og ledsage landets forsvarsstyrker i kampen mod jihadister. Danskerne indgår i en europæisk taskforce, der er en del af den franskledede antiterroroperation Barkhane.

Efter to maliske militærkup i 2020 og 2021 har Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, skruet ned for militærhjælp til det afrikanske land, som er større end Frankrig og Tyskland tilsammen. Kupmagerne, der nu sidder på magten i Mali, har derfor søgt og fået assistance fra russiske lejesoldater fra den berygtede Wagner-gruppe. Flere hundrede medlemmer af gruppen er allerede til stede i blandt andet hovedstaden, Bamako, oplyser EU-kilder til onlinemediet EUobserver.

Andre læser også