Mening med mærkeligheden

Kære læser – velkommen til Weekendavisens nye morgenformat, Først og fremmest, hvor vi hver morgen giver en opdatering på dagens eller tidens vigtigste historie. I dag om en interessant udvikling i meningsmålingerne herhjemme.

Det er valgår. Og en entydig tendens viser sig i disse dage på tværs af meningsmålingerne: Det går fremad for SVM-regeringen. Den er ikke i nærheden af at kunne bevare magten efter næste valg, men det går den rigtige vej for særligt Socialdemokratiet og Moderaterne lige nu.

Vælgerne spørger naturligvis sig selv: Hvem andre end Lars Løkke Rasmussen, Mette Frederiksen og til dels Troels Lund Poulsen kunne have danset med Trump? Det spørger de tre nok også sig selv om, travlt har de i hvert fald med at tage ære og del.

Meningsmålinger fra Voxmeter og Megafon blev bragt i sidste uge af TV 2 og Politiken og viste fremgang på næsten syv procentpoint til SVM-regeringen i forhold til samme institutters forrige målinger. Det er ifølge Jyllands-Posten den bedste måling for regeringen siden december 2022, hvor den blev dannet.

Danmarksdemokraternes Inger Støjberg roste sågar regeringen under sidste uges spørgetime og anbefalede, at den fik »arbejdsro«. Og Liberal Alliances Alex Vanopslagh bankede i går sit partis grønlandsordfører på plads i Berlingske, efter at ordføreren havde kritiseret regeringens håndtering af disputten med Donald Trumps USA.

Løkkes comeback

Det lå ellers ikke i kortene, at regeringen skulle gå frem i opbakning. Selv statsminister Mette Frederiksen har kaldt midterregeringen for »mærkelig«.

»Det er måske meget godt at få revet det plaster af. For det her er jo en mærkelig regering. Det er en speciel regering,« sagde Mette Frederiksen i 2024, og seismograferne slog ud, i takt med at hele landet nikkede.

Danmark har som regel haft mindretalsregeringer, enten røde eller blå, og støttepartier, enten umulige eller følgagtige. Det er umærkeligt.

Straks mere mærkeligt er det, at USAs præsident vil have 98 procent af Rigsfællesskabets territorium.

Puslingelandet Danmark er – med Jeppe Aakjærs ord – forvænt med at hygge sig i smug, »mens hele verden brænder om din vugge«. Men Danmark rejste sig, da det gjaldt. Og ingen personificerer dette bedre end Lars Løkke Rasmussen. Den mand har gennem sit årtier lange politiske liv vist, at han kan få sendt enhver politisk uenighed i udvalg. Det fik USAs vicepræsident, J.D. Vance, og udenrigsminister, Marco Rubio, at føle, da Løkke Rasmussen introducerede dem for begrebet en »højtstående arbejdsgruppe«.

Sociale medier rejste en buste til Lars Løkke Rasmussens ære, og respondenterne i meningsmålingsundersøgelserne var enige. Moderaterne er gået fra at flirte med spærregrænsen i meningsmålingerne for få uger siden til nu at stå til at få 12 mandater i Megafons måling. Tiden er Løkkes.

Morten, hvor blev du af?

Ingen vindere uden tabere. Da det gik skidt for regeringen, og det gjorde det længe, stod Morten Messerschmidt og Dansk Folkeparti til at gå frem. Det var ham, der trak vælgere over midten i målingerne og gav blå blok flertal uden Moderaterne. Men Messerschmidt synes remigreret ud af danskernes agtelse.

Messerschmidt bliver i pressen stillet til ansvar for at have besøgt Trumps residens Mar-a-Lago i Florida og deltaget i indsættelsen af Trump med kommentaren: »Længe leve sund fornuft.« Messerschmidt gentager, at Danmark bør forlade EU, men EUs toldunion sikrede, at Danmark ikke stod alene med regningen, skulle USA have valgt at føre sin straftold ud i livet.

Den energi, som efterårets remigrationsdebat gav DF og blå blok, er aftaget i en sådan grad, at der må sidde medlemmer af Socialdemokratiet og Moderaterne og overveje, om ikke det er på høje tid at udskrive valg. Dette prærogativ tilhører imidlertid statsministeren alene, og hvorfor gøre det nu, hvor der er brug for SVM-regeringen?

I øvrigt …

Voldsomme billeder kommer hele tiden ud af »Twin Cities« i USA. Særligt efter at en 37-årig mand blev skudt af agenter fra immigrationsmyndighederne ICE under en arrestation i Minneapolis i weekenden.

Det tilkommer hverken pressen, de sociale medier eller politikere at vurdere, hvad der er ret og vrang. Det skal domstolene. 

Derfor har en dommer fra delstaten Minnesota pålagt de føderale myndigheder ikke at destruere beviser fra weekendens dødelige episode.

Trump-administrationen siger, at agenter handlede i selvforsvar, da de opdagede, at den 37-årige mand, der blev skudt, havde et håndvåben på sig, og at han var »terrorist«. Men videooptagelser fra gerningsøjeblikket modsiger direkte Trump-regeringens embedsmænds beskrivelser af hændelsesforløbet. Den dræbte havde også ifølge de lokale myndigheder tilladelse til at bære våbnet.

Migrationspolitikken var længe Trumps stærkeste kort. Men situationen i Minneapolis har fået opbakning til hans hårde migrationspolitik til at dale, og det kan blive kritisk for Republikanerne frem mod midtvejsvalget til november.