Luftens uheldige

Omran Ayoubi drømmer om at flyve en »triple 7«. Boeing 777eren har altid været hans yndlingsflyver, og da han blev færdig på pilotskolen, fik han job i lufthavnen med udsigt over landingsbanen, og han så den dykke ned over asfalthavet i Kastrup med sin brede snude, sin tomotorede kæmpekrop, og den maskine er, siger han, »så stor, så flot, så simpel og så god«. I dag, to år senere, hvor han stadig arbejder i lufthavnen, men ikke som pilot – endnu ikke; han søger job, sender ansøgninger i ét væk uden at få svar – tænker han på, hvordan det ville føles at flyve netop dette fly til Tokyo eller lave en indflyvning i Los Angeles, hvor landingsbanerne løber parallelt med hinanden, og to fly indimellem lander synkront, så det ligner noget fra en glamourøs reklamefilm fra 1960erne. Efter han var landet, ville han skridte hastigt gennem terminalen omgivet af sine medpiloter plus cabin crew, nypudsede sko, uniformer, kaptajnskasket, og de rejsende ville ligesom stoppe op og kigge.

De seneste uger har rejselystne danskere spejdet forgæves efter piloterne fra SAS. Men efter 15 dages strejke og tusindvis af aflyste flyafgange og smadrede familieferier nåede Dansk Pilotforening tirsdag til enighed med SAS om en ny overenskomst. Selskabets piloter går omkring 25 procent ned i løn og har indvilget i at hæve grænsen for deres ugentlige arbejdsbyrde til 60 timer. Til gengæld har SAS lovet at genansætte 450 piloter, som blev fyret under coronakrisen, på den nye overenskomst.