Lilleskolevalg

Fire socialdemokrater stod på Pilegårdsskolens bibliotek i Tårnby foran læsefidusbamser og bogreoler. Der var bøger med »H« bag piktogrammet af en hund og bøger med »P« bag pistolen. Man er vel på Amager. Men det forslag til reform af »Lilleskolen«, som de fire præsenterede, var rettet mod vælgere i hele landet.

»Det her er et forslag fra Socialdemokratiet, ikke fra regeringen, og det er et af de valgløfter, vi vil give frem mod det folketingsvalg, der kommer senere i år,« sagde statsminister Mette Frederiksen.

Weekendavisen var med, da statsministeren flankeret af finansminister Nicolai Wammen, børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye og formand for KLs børne- og undervisningsudvalg Christina Krzyrosiak Hansen – der også er borgmester i Holbæk Kommune – præsenterede et valgløfte.

Teolog og filosof K.E. Løgstrup har engang sagt om folkeskolens formål, at man burde give ordet »skole« den oprindelige, græske betydning tilbage:

»Det betød at have fri, ikke at være besværet af noget som helst, at have sluppet alle statsforretninger.«

Det bliver vel ikke mere statsforretning end at føre valgkamp. Men for at blive i det græske er det danske velfærdssamfund bundet til folkeskolen som Odysseus til masten. En dårlig folkeskole giver et dårligt velfærdssamfund, og forskning viser, at jo færre elever i en klasse, desto højere bliver det faglige og sociale udbytte. Så hvis det står til Socialdemokratiet, skal der fra 2028 kun være 14 elever i en børnehave-, 1.-, 2.- eller 3.-klasse.

»Tallet 14,« forklarede Mattias Tesfaye, kommer ved, at man »dividerer tallet 28 med to«. Han skal ikke have sine skolepenge tilbage. 28 elever er nemlig normeringen i folkeskolens 4. til 9. klasse, og det er – med Tesfayes ord – »oplagt«, når man kommer til 3. klasse, at finde den parallelklasse, man skal lægges sammen med, og begynde at have undervisning sammen eller tage på ekskursioner sammen.

Finansieringen kommer

Efter pressemødet på skolebiblioteket havde flere børn fundet mobiltelefonerne frem for at forevige ministerbesøget. Og de fire socialdemokratiske toppolitikere kvitterede med highfives og tandsmil. Det vil være for groft at sige, at der blev fisket stemmer på Pilegårdsskolen, al den stund at folkeskoleelever ikke har stemmeret. Men de fire socialdemokrater var på hjemmebane. Ved det netop overståede skolevalg fik partiet 32 procent af stemmerne på Pilegårdsskolen i Tårnby. Man skal helt tilbage til coronameningsmålinger for at finde så flotte tal for Socialdemokratiet.

Deres nye folkeskoleforslag kommer til at koste fem milliarder kroner årligt oven i de omkring 50 milliarder, der i dag årligt bruges på folkeskolen. Dertil kommer en investering på omkring seks milliarder, der over fire år skal bruges til at løfte og tilpasse de fysiske rammer.

»Forslaget er fuldt finansieret, og finansieringen vil blive fremlagt, inden danskerne skal til stemmeurnerne,« lovede Nicolai Wammen.

Ét er, hvor pengene skal komme fra. Noget andet er, hvor lærerne skal komme fra. Socialdemokratiet vurderer, at der skal bruges 4.000 ekstra lærere, hvis deres forslag skal realiseres, og man håber, at nogle af de 40.000 læreruddannede, der ikke arbejder i folkeskolen, kommer tilbage. Socialdemokratiet kunne lige så godt have sagt, at de skal bruge 40.000 stemmer, hvis forslaget skal realiseres.

»Det her er et valgløfte, som lønløftet og arnepensionen var ved tidligere valg,« kundgjorde statsministeren og satte så trumf på: »Så forslaget afhænger af, hvordan I stemmer senere på året.«

Vi er dér, hvor vælgerne får ansvaret for at føre socialdemokratisk skolepolitik. Det kan man da kalde repræsentativt (social)demokrati. Lad os nu bare få det valg.

I øvrigt …

USAs såkaldte grænsezar, Tom Homan, siger, at man vil trække 700 af de omkring 3.000 føderale immigrationsbetjente ud af delstaten Minnesota.

Præsident Donald Trump reflekterer i et interview med NBC News også over immigrationsmyndighedernes aktioner i byen Minneapolis, som i sidste måned kostede to amerikanere livet.

»Jeg har lært, at vi måske godt kan bruge en lidt blødere tilgang. Men man er stadig nødt til at være hård.«

Homan begrunder tilbagetrækningen med, at man har fået et bedre samarbejde med de lokale politimyndigheder.