Først og fremmest. Vender krigen i Iran tilbage, før der bliver fred? Det ser sådan ud.
Krig og ikke fred
Lad os begynde med en teori. Den kan efter sigende tilskrives den italienske renæssancefilosof Niccolò Machiavelli. Han skrev, at det er »en meget klog ting at simulere galskab« i en forhandling. Altså at der er noget at vinde, hvis ens modstykke anser én for at være en smule gal. Den amerikanske præsident Richard Nixon blev den første, der for alvor tog »Madman-teorien« eller galningeteorien til sig. Donald Trump har siden perfektioneret, instrumentaliseret og ført teorien ud i praksis. Mange gange.
Men når det iranske regime og Donald Trump begge opfører sig som galninge over for hinanden for at få en bedre forhandlingsposition, sker der ikke rigtigt noget. Det hele sidder ligesom fast. De to landes delegationer meldes på vej til Pakistan for at forhandle fred, alligevel ligner konflikt og krig et mere sandsynligt udfald end fred.
