Satellit. De nordirske protestanter er dybt bekymrede, efter at den seneste folketælling viser, at Nordirland nu har katolsk flertal.
Katolsk flertal
For første gang nogensinde er der flere katolikker i Nordirland end protestanter. Det viser den seneste folketælling foretaget i 2021. Ifølge optællingen er 45,7 procent af områdets 1,9 millioner indbyggere katolikker, mens 43,5 procent er protestanter.
Resultatet var ventet og kommer efter, at det katolske parti Sinn Fein i maj i år for første gang blev det største parti ved et valg til den nordirske forsamling, Stormont, mens det protestantiske Demokratiske Unionist Parti (DUP) måtte se sig henvist til andenpladsen. Ikke desto mindre vil bekræftelsen af, at der nu er flest katolikker i Nordirland – hvoraf langt de fleste ønsker et forenet Irland – bekymre de protestantiske indbyggere, der ønsker at vedblive med at være en del af Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland.
Del:


