Søndag den 21. september skulle drenge fra den jødiske fodboldklub Hakoah spille turnering i Brønshøj. Men inden da fik Hakoah en besked om, at det var bedst, hvis de holdt sig væk. Brønshøj Boldklub var blevet nervøse over rygter om uro og eventuelle demonstrationer ved banen. 

En far til en af fodbolddrengene skrev et opslag om sagen på Facebook, hvilket fik Enhedslistens leder, Pelle Dragsted, til at reagere. »Det kan jeg godt forstå, du er vred over,« skrev han: »Føj«, »kujonagtigt« og »totalt uacceptabelt«.