Ingen ved, hvor mange ulve der er

Ikke alene har vi i Danmark fået såkaldte »problemulve«. Oven i dette ved vi heller ikke, hvor mange ulve, vi faktisk har. Overblikket er gået tabt. Eller rettere: Dem, der skal tælle ulvene, har mistet det.

Det siger professor Peter Sunde, fra Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet til DR.

»Hvis du skal lave en generel bestandsregulering, så kræver det, at du har et godt estimat af, hvor mange individer der er i bestanden,« siger han og vil gerne have »afsat ressourcer nok til at få genskabt overblikket.«

Hvad ressourcer – og for den sags skyld overblik – egentlig betyder her, fremgår ikke. Men havde professoren sagt, at vi er nødt til at skyde nogle ulve, så de ikke står og stirrer i udkanten af haver med børn eller jævnligt opsøger lokale grillbarer for at tjekke menuen, så ville pengene at dømme efter folkestemningen være på vej.

Danmark har i øjeblikket en problemulv. Eller to problemulve, hvis vi både tæller den i Nørre Nebel i Vestjylland, der lunter forbi raste- og legepladser, og den ved Bunken Klitplantage i Nordjylland, der blotter tænder mod motionister.

Og lige nu synes de færreste danskere tydeligvis, at ulven er ven, de ikke har mødt før. De har dertil et fortørnet indtryk af, at dette er ulvevenners mundheld.

Der er meget at sige om sagen. Og det gør folk. På sociale medier. Hummerrøde i hovederne af ophidselse invaderer de lokalgruppers opslag om spændende fritidsaktiviteter i Nørre Nebel området og snerrer forbandelser mod ulve, myndigheder og godtfolk.

Denne stærkt kritiske offentlighed – kendt fra andre politiske sager – er aflæst på Christiansborg. Dansk Folkeparti nåede knap at lufte sin forargelse, før minister for natur og dyrevelfærd Christian Rabjerg Madsen (S) til TV 2 erklærede: »Den ulv, vi oplever i øjeblikket omkring Nørre Nebel, er helt uacceptabel. Det er uacceptabel adfærd«. Og ministeren dødsdømte Nørre Nebel-ulven på stedet.

Hvorfor det så forholder sig anderledes med ulven fra Nordjylland, der heller ikke synes specielt integrerbar, har ministeren ikke forklaret.

Definitionen af en problemulv blev udvidet i foråret 2025. Det betyder blandt andet, at en ulv, der trods forsøg på bortskræmning viser sig inden for byskiltet, betragtes som en problemulv. Ulve, der angriber husdyr, defineres også som problemulve.

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø gav for eksempel i midten af december 2025 Naturstyrelsen tilladelse til at skyde ulve i Klosterhede Plantage. Dermed fik de mulighed for at skyde ulve, der kom inden for ti meter af mennesker, hvis altså ikke ulven umiddelbart kunne skræmmes bort.

Som Først & Fremmest skrev mandag, er der et stort ubesvaret spørgsmål: »Har vi overhovedet plads til et rovdyr i den danske natur, når vi har så ufatteligt lidt af den?« Sverige har netop besluttet, at landet – der er 15 gange så stort som Jylland – ikke bør have en ulvebestand, der overstiger 220 individer.

Sidst biologer nåede frem til et tal for ulve i Danmark (hvilket som bekendt vil sige Jylland) var i foråret. Tallet var 49. Nye kuld af hvalpe er således ikke talt med.

I skrivende stund har Naturstyrelsen endnu ikke fået ram på Nørre Nebel-ulven. Man har jagtet den i et par døgn. Blandt andet ved at forsøge at lokalisere den med droner. Skulle nogen derude støde på den, skal man forholde sig roligt, lyder rådet.

Danmarks Radio har spurgt professor Peter Sunde fra Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet: »Hvad dælen gør man, hvis man pludselig står ansigt til ansigt med en ulv?«

»Først og fremmest vil et typisk møde med en ulv udspille sig ligesom et typisk møde med et hvilket som helst andet dyr,« siger Peter Sunde. For eksempel bør man ikke vende ryggen til en nærgående ulv, pointeres det. DR spørger ikke, hvilke andre dyr i den danske natur man heller ikke vender ryggen til.

Blåbjergskolen i Nørre Nebel sendte onsdag en besked ud på Aula til forældrene om anbefalinger til deres børn i forbindelse med nærgående ulve:

Gå den direkte vej til hallen og undgå grønne områder.

Gå i grupper af 3-4 elever.

Medbring en fløjte, som kan bruges til at forstyrre ulven, hvis man møder den.

Nogle elever lærer dertil en fællessang, som kan synges, hvis de møder en ulv.

I øvrigt …

Det har skæppet i kassen at sidde på en tredjedel af den europæiske fastlandssokkel. 

Den norske oliefond fik et afkast på 1.753 milliarder norske kroner i første halvdel af 2026, skriver det norske nyhedsbureau NTB. Det svarer til 1.197 milliarder danske kroner.

Fondens halvårlige afkast har aldrig været større. Nicolai Tangen, der er chef for oliefonden, oplyser, at afkastet hovedsageligt skyldes investeringer i aktier. Særligt asiatiske teknologiaktier.

Ved udgangen af juni havde fonden værdier for samlet 22.683 milliarder norske kroner. Det er 15.456 milliarder danske kroner.

Oliefonden blev oprettet, efter at man skulle placere de store indtægter fra olie og gas i Nordsøen.