Ingen raketter i vores gader

Så gik der endnu et år med lykønskninger, champagne og raketter. En festlig aften for mange, men en aften, der også har store konsekvenser for vores klima og personlige tryghed.

I nytåret 2019/2020 blev der meldt 226 personskader på grund af fyrværkeri på landsplan i Danmark. Hertil kræver 20-30 alvorlige personskader hospitalsindlæggelse hvert år, fortæller Fyrværkeribrancheforeningen. Foreningens undersøgelser viser, at størstedelen af dem, der kommer til skade med fyrværkeri, er påvirket af alkohol. Foreningen understreger, at alkohol og fyrværkeri er en dårlig blanding, lige så farlig, som hvis man kørte i spirituspåvirket tilstand. Den eneste forskel er, at det ikke er ulovligt at affyre fyrværkeri i spirituspåvirket tilstand. Alle over 18 år kan købe fyrværkeri fra den 15. december og fyre det af fra den 27. december til den 1. januar.

I mine øjne er det uansvarligt, at der ikke bliver taget hånd om dette problem, for selvom 20-30 personskader er et lille udslag i forhold til de 180 millioner lunter, der bliver affyret hvert nytår, synes jeg stadig, at hver eneste skade er én for meget. Især i denne tid, hvor hospitalspersonalet har andet at se til end fulde folks idioti, når de leger med sprængfarligt legetøj. Jeg ser et stort problem i, at man lader unge, muligvis påvirkede, mennesker på 18+ år rende rundt og »lege« med fyrværkeri, uden at man pålægger dem at bære sikkerhedsudstyr, herunder beskyttelsesbriller, men lader det være op til dem selv.

Ligesom et førstehjælpskursus, hvor man modtager et bevis på, at man opfylder færdighederne, burde man give befolkningen et raketkursus, som dokumenterer, at man er ansvarlig nok til at håndtere og affyre raketter og kender til fyrværkeriets risici.

Noget andet foruroligende er, at politikerne accepterer det svineri, som mange folk efterlader i gaderne i form af tomme batterier, konfetti, heksehyl, flasker til fyrværkeri med styrepind, skrald og så videre. Hvad siger vores klima til disse raketter? Godt nok springer raketterne i luften, men det betyder ikke, at de forsvinder. Faktisk falder flere rester tilbage til jordoverfladen, og kemikalierne fra krudtet optages af jorden. Mange tungmetaller og kemikalier tilsættes for at opnå de mange forskellige farver, former og størrelser, herunder kobber, strontium, saltet perklorat og litium.

I forlystelsesparken SeaWorld i San Diego, Californien, har man lavet en større måling af forurening fra deres fyrværkerishow. SeaWorld ligger i en bugt, hvor vandet var under opsyn. Grundet hyppigheden af affyring så man, at koncentrationerne af blandt andet tungmetaller var højere end de tilladte grænseværdier i området. Ligeledes fandt man høje koncentrationer af perklorat i drikkevand. Således blev det kraftigt indikeret, at kemikalieresterne kan ophobe sig over tid og derved bliver potentielt skadelige.

Nytårsaften er ikke det samme uden fyrværkeriet, men hvorfor lytter vores politikere ikke til andre lande og lader sig inspirere? I Frankrig er det for eksempel ofte kommunerne og kulturinstitutionerne, der står bag fyrværkerishows nytårsaften. Det ændrer selvfølgelig ikke på luftforureningen og kemikaliepåvirkningen, men man kunne arbejde på at affyre færre raketter end 180 millioner lunter årligt.

Er det ikke på tide at ændre traditionerne og finde et alternativ til raketterne? I Tivoli i København har de lavet et vandshow med laserlys. Vi lever i en tid, hvor teknologien er i højsædet, så hvorfor ikke få den i luften og lave et droneshow? Droneshows er inspireret af fyrværkeri, bare tyve gange så smukt! Dronerne kan danne alle mulige forskellige billeder på himlen og varer længere end de sædvanlige tre sekunders bang-bang.

Lad os få ændret på de ting, som ikke er gode for vores planet og tryghed og samtidig bevare den festlige højtid i en opgraderet version.