Med et eftertænksomt blik bag letvægtsbrillen og en sagte klerikal tale fremstår den 64-årige professor i Moral og Pastoral Teologi ved Oxford Universitet ikke som en mand med hang til provokationer og offentlige skændsmål.

Men for knap to år siden bragte hans pen ham i uføre. Hen imod slutningen af 2017 skrev han en kommentar i avisen The Times, som argumenterede for et mere nuanceret syn på koloni­tiden. Professoren slog til lyd for, at ikke alt ved det britiske imperium havde været dårligt eller moralsk forkasteligt.