Krise. Med sine simple løsninger på komplicerede problemer er ideologen lige så slem som populisten.
Ideologi er noget bras
På et tidligt tidspunkt af coronakrisen forudsagde Liberal Alliances Henrik Dahl i et opslag på Facebook, at »corona kvaser ideologi«. Det fik netmediet Føljeton til at spørge ham, hvad han egentlig mente med den påstand. Han svarede, at vi befandt os i en slags »ideologisk undtagelsestilstand«, hvor det var svært at bruge de formularer, vi normalt brugte i politik, når folkesundheden var så truet, som den så ud til at være. I stedet var politikerne tvunget til at udvikle deres tænkning fra dag til dag, mens tingene udfoldede sig.
Jeg læste selv Henrik Dahls opslag som en opfordring til pragmatisme og som et udtryk for hans skepsis over for den ideologisering, som er sket på begge politiske sider under coronakrisen, men dog især blandt borgerlige. Jeg vil i det følgende forklare, hvorfor ideologi mere generelt sjældent byder på løsninger af de problemer, vi står med i dag.
Del: