I Venstre er håb en strategi

I Venstre er håb en strategi.

I Venstre tænker man ikke, det er Venstre, der er noget galt med. Det var ikke derfor, man i marts havde det dårligste folketingsvalg nogensinde. Det er omstændighederne. Det er en ugunstig tid – for eksempel med for mange partier. Men snart vil disse partier være væk, og så bliver det godt igen. Det siger formand Troels Lund Poulsen i et interview med Ritzau.

»Hvis vi ser ud i horisonten om ti år, tror jeg ikke, der er det samme antal partier i Danmark, som der er nu,« siger Venstre-formanden, der dog medgiver, at også han selv og partiet skal være »dygtige« fremover.

Troels Lund Poulsen fremhæver, at to nye partier er blevet »dannet af Venstres midte« med henvisning til Danmarksdemokraterne og Moderaterne. »Det er klart, at det får man ikke lige til at gå væk fra den ene dag til den anden. Derfor kommer det her også til at tage noget tid. Det har jeg også betonet i al den tid, jeg har været formand – at det er et langsigtet arbejde,« siger Venstres leder.

Så hvad er det egentlig, Troels Lund Poulsen siger her? Han siger, at om nogle år vil vælgerne have indset, at såvel Lars Løkkes som Inger Støjbergs partier var forbigående fænomener, det var indbildninger, det var fikse ideer, der drev over, mens Venstre til gengæld har en kontrakt med evigheden. Hvilket vel ret beset er en fornærmelse mod vælgere, der har stemt på Moderaterne eller Danmarksdemokraterne. De har dermed ifølge venstrelederen ladet sig forlede, bedrage eller vildføre.

Men det er tilsyneladende vedtaget i Venstre. At sådan er det. Det er ikke bare en analyse, der er sprunget af panden via formandens hoved. Det er en gængs opfattelse i Venstre, at det ikke er partiet selv, så meget som det er de givne og urimelige vilkår, der har bragt partiet i knæ.

I sin nederlagsgang efter valget nåede Venstres politiske ordfører Jan E. Jørgensen således frem til, at det meste var Socialdemokratiets skyld. Den ved valget faldne ordfører hævdede i et interview i Berlingske: »Vi oplevede en kampagne vendt mod os fra Socialdemokratiets side, som tydeligvis havde været planlagt i god tid.«

Jørgensens analyse udelukkede dermed – lige som hans formands nu gør det – det forhold, at partiet selv havde skylden for, at Venstre fik et historisk ringe valg. Og dermed er der vel i fremtiden blot håbet at klynge sig til for Venstre? For hvis der kun har været tale om ulykkelige omstændigheder og ufint spil fra konkurrenter, må Venstre vel være fuldstændig sagesløs i alle kommende valg, hvor de åbenbart forgæves vil sidde og vente på fair play, nedlukkede partier og favorabel mediedækning?

Formand Troels Lund Poulsen bliver af Ritzau spurgt, hvilke partier, der snart vil ophøre med at eksistere?

»Det kan du selv vurdere, hvad jeg tænker. Det kommer jeg ikke til at sætte ord på,« svarer Poulsen, der dog allerede, som det fremgår, har nævnt to partier, som han mener har berøvet Venstre dets historiske og naturlige plads som såkaldt »magtparti« i det danske parlament.

De gamle »magtpartier«, Socialdemokratiet og Venstre, har i det hele taget fået læsterlige valgtæsk de senere år. De to partier, hvor man angiveligt altid skal finde en kommende statsminister, fik samlet 91 mandater i 2019. Hvilket faldt til 73 i 2022. Og i det netop overståede valg faldt de så til 56 mandater (38 til S og 18 til V). Udgjorde de to partier tilsammen en aktie, er der nok ikke mange, der lige nu tænker, at kursmålet er sat for lavt, og at kurven snart vil vende.

Som tidligere justitsminister for Venstre, Søren Pind, skrev i en kronik i Berlingske om det mistrøstige valg for sit parti: »Venstre er kort og godt blevet et regionalt parti og er slået tilbage til start. Et eksotisk syn var det i København, hvor man ikke engang fik ét medlem af Folketinget.«

Selvfølgelig skal man på trods heraf tro på det. Ellers bliver det svært at drive et politisk parti. Og man må også håbe. Som Venstre og dets formand tydeligvis gør. Men at have håb som decideret strategi forekommer, de nuværende samt senere års tal taget i betragtning, at være en letsindig, naiv – eller muligvis arrogant tilgang.

I Venstres tilfælde synes det efterhånden vovet at tale om en fremtid, »hvor der ikke findes det samme antal partier i Danmark, som der er nu« og hævde, at man kun taler om de andre.

I øvrigt …

Ida Aukens jubel over en folketingspræst går åbenbart ikke kun ud over medlemstallet i Socialdemokratiet. 

Siden kirkeministeren har skaffet Folketinget sin egen præst, har Ateistisk Selskab tillige oplevet en stor stigning i udmeldelser af folkekirken gennem deres portal, forladfolkekirken.dk.

»306 mennesker brugte portalen i den forgangne uge. Normalen er 50, så debatten har haft en tydelig effekt. I dag bliver der skrevet om denne fremgang – hvilket foreløbig har resulteret i yderligere 300 udmeldinger i dag.«

Det skriver Anders Stjernholm, forperson for Ateistisk Selskab, til Weekendavisen.