Først og fremmest. Der var ingen tøven, da Danmark i dag indførte grisestop. Det siger en del om, hvor svagt landbruget står.
Hvis svinene skal svinde ind
Der er indført »grisestop« i Danmark i dag. Nye konventionelle svinestalde er blevet forbudt i de kommende 12 måneder.
Hvornår har man sidst set et erhverv blive smækket op mod væggen og pålagt et pludseligt forbud af politikere, der ikke tøver?
Det siger måske en del om, hvor svagt landbruget og svineproducenterne står. At politikerne ikke tøver. Der er stort set ingen opinion tilbage til at beskytte svineproducenterne og dermed ingen risiko for regeringen.
Man kan forestille sig, at strakspåbuddet er indført på grund af en bestemt mand, landets største svineproducent, Martin Lund Madsen. Billund Kommune har netop givet Lund Madsen tilladelse til at udvide sin svineproduktion på mere end 400.000 årlige slagtesvin.

Der siddes ikke på hænderne blandt svineproducenter, mens regeringen forsøger at komme i gang med sin plan for dyrevelfærd og skemalægge forhandlinger om den meget omtalte grisefirepart.
Så midlet mod at blive overhalet indenom og se tilladelser ad libitum langet ud til udvidelser af svinefabrikker, man ellers har erklæret at ville bekæmpe, er blevet et grisestop.
Kampen mod konventionel svineproduktion og for dyrevelfærd er som bekendt et valgløfte. Det er dertil det vigtigste slag i det helt store opgør med det traditionelle landbrug. Det landbrug, der har tabt holmgangen om den offentlige mening. Ekstremproduktion med halekuperinger, fiksering af søer, omfattende pattegrisdød og en gyllespredning, der har lagt vandløb og store dele af indre farvande øde, finder ikke mange fans i Danmark mere.
»Det er naturligt, at der ikke gives tilladelser til nye staldanlæg efter de gamle regler, mens vi sidder og drøfter i fireparten, hvordan staldanlæg skal være i fremtiden,« siger minister for natur og dyrevelfærd Christian Rabjerg Madsen (S) til Politiken.
Regeringen har et erklæret mål om at omlægge dansk svineproduktion. Grisestoppet gælder ikke økologisk svineproduktion.
Ministeren for natur og dyrevelfærd kan til gengæld ikke sige, hvornår grisefireparten går i gang. En firepart, hvor landbruget, natur- og dyreorganisationer samt arbejdsmarkedets parter inden for fødevareerhvervet samles om, hvordan fremtidens griseproduktion skal være.
Danmark er det land i verden, der har flest svin i forhold til indbyggertal. Der produceres mellem 30 og 40 millioner svin om året. 20 procent af landets samlede areal anvendes til dyrkning af foder til svin. Over halvdelen af svinene transporteres med lastbiler ud af landet og slagtes og forarbejdes andre steder. De største svineproducenter sidder på store og voksende formuer. Mange af dem tilhører landets rigeste ene procent, mens landbruget samtidig er det mest subsidierede erhverv i Danmark.
Eksporten af svin udgør i dag mindre end to procent af dansk eksport.
Formanden for Landbrug & Fødevarer, Sektor for Gris, H.C. Gæmelke, reagerer skarpt på regeringens plan om at sætte udviklingen af dansk griseproduktion på pause, ifølge Landbrug & Fødevarer selv (lf.dk).
»Det er svært at forstå, at regeringen sætter erhvervet på pause på ubestemt tid. Det skaber en meget stor usikkerhed om fremtiden. Vi har jo sagt ja til grisefireparten for at udvikle dansk griseproduktion ikke for at afvikle den. Vi ved ikke, hvornår den grisefirepart er færdig med arbejdet, og hvad den kommer til at indeholde,« siger Gæmelke.
Han hævder, at »grisestoppet« forhindrer svineproducenter i investeringer – for eksempel bedre stalde – der øger dyrevelfærden.
Når grisefireparten er nedsat, skal den helst afføde et resultat, inden de 12 måneders grisestop ophører. Hvis det ikke sker, kan man forestille sig forbuddet mod udvidelse af konventionel produktion forlænges.

I øvrigt …
»Tror du, at du ville være klar til at kæmpe for Danmark, hvis vi blev invaderet,« har Megafon spurgt danskerne i en meningsmåling for TV 2.
50 procent svarer nej. Kun 34 procent svarer ja.
Det er især de 18- til 29-årige og de 30- til 39-årige, der tvivler. Dem, der vil blive indkaldt i tilfælde af krig. I disse aldersgrupper svarer 54 og 59 procent nej.
