Først og fremmest. Messerschmidt og Lidegaard mødes i dag i retten. Her er deres argumenter.
Hvem er »man«?
Morten Messerschmidt mener, at Martin Lidegaard var »ærekrænkende og injurierende«, da han gengav Messerschmidts pointer fra et interview med Weekendavisen. Det står at læse i sagens påstandsdokumenter, som samme Weekendavis har fået indsigt i.
Dansk Folkeparti og De Radikale har alle dage defineret sig selv i modsætning til hinanden. Mente Dansk Folkeparti, at indvandringspolitikken var for slap, mente De Radikale, at den var for stram. Det har været en art lovmæssighed i dansk politik de sidste 30 år. Nu skal retten på Frederiksberg finde ud af, hvem af de to formænd der har loven på sin side.

Hvem er »man«?
Det bliver et centralt spørgsmål for de tre dommere. For refererede Martin Lidegaard til Morten Messerschmidt eller – som han selv planlægger at rejse påstand om – »hele remigrationsbevægelsen«, da han under et vælgermøde i Randers i efteråret 2025 sagde:
»Man vil gerne internere og deportere tusindvis af medborgere, bare fordi de har en anden tro eller har en anden hudfarve end de fleste af os, der er i rummet her.«
Morten Messerschmidt kræver, at retten tilpligter Lidegaard at »anerkende, at det er ærekrænkende, injurierende og fremsat med urette i strid med straffelovens § 267«. Han vil ligeledes udfordre, hvorvidt Lidegaards udtalelser går ud over den udvidede ytringsfrihed, politikere nyder. »Denne ytringsfrihed er imidlertid ikke uden grænser,« argumenterer Messerschmidt i påstandsdokumentet. For det vil i givet fald være på kant med straffelovens § 266, også kaldet racismeparagraffen, hvis Messerschmidt krævede folk »interneret og deporteret« på baggrund af deres etnicitet. Derudover kommer retten til at tage stilling, om der jævnfør Menneskerettighedskonventionens artikel 10 er tale om »værdidomme«, som basers på tolkning, eller »faktuelle påstande«.
Det forekommer politisk ufarligt for de to partier at angribe hinanden. Kun omkring to procent af De Radikales vælgere har forladt partiet til fordel for DF mellem 2022 og valget i marts i år. Færre er gået den anden vej. Men der er meget at tabe i retten. Det er så vidt vides første gang, at en partileder stævner en anden for injurier og ærekrænkelse. »Den demokratiske debat skal ikke finde sted i en retssal, det er udansk,« skrev Lidegaard på sociale medier som optakt til retssagen. Flere jurakyndige har fremhævet, at de mener, at netop Lidegaard bør have en god sag, men at retten først skal gå sin gang.
De to partilederes disput, der nu er endt i retten, tager sit udgangspunkt i et interview, som Messerschmidt gav til Weekendavisen den 30. oktober 2025. Her sagde Messerschmidt:
»Uanset om det er hundrede tusinde eller ti tusinde: Folk, der er dømt for kriminalitet, folk, der ikke kan forsørge sig selv og lever af offentlige penge, de skal ikke være her.«
Han var klar til at frihedsberøve titusindvis af udlændinge i en form for fængsler, hvis de ikke fandt et job eller frivilligt rejste ud af Danmark. Interviewet opsummerede Lidegaard til vælgermødet i Randers således: »Hvis jeg har forstået dit interview i Weekendavisen rigtigt, så vil du gerne internere op mod hundrede tusinde danskere, hvis de har anden etnisk baggrund og ikke vil rejse ud frivilligt, fordi du synes, de skal rejse ud.« Og det var altså det, der fik Messerschmidt til at lægge sag an.
»Hvis (Lidegaard, red.) blot ville anerkende, at det var usandt, da han påstod, at vi vil internere folk på grund af hudfarve, ville jeg droppe retssagen,« skrev Messerschmidt på sociale medier i går.
30 år med politisk uenighed
Før Dansk Folkeparti blev dannet, var De Radikale støtteparti for og medlem af en borgerlig regering under ledelse af Poul Schlüter (K). Siden DF blev dannet i 1995, har rollen som støtteparti for blå regeringer været deres. Og de har aktivt forsøgt at positionere sig imod De Radikale.
Til eksempel har Dansk Folkepartis stifter Pia Kjærsgård i 2014 kaldt De Radikale for »det onde dyr i åbenbaring«, og det mangeårige folketingsmedlem Søren Krarup har kaldt De Radikale for »fortabte«. Omvendt mente den tidligere radikale leder Niels Helveg Petersen i 2010, at blandt andre Dansk Folkeparti havde ført an i en »burkanisering« af dansk politik, og ditto tidligere leder af De Radikale Margrethe Vestager kaldte i 2007 de to partier for »hinandens modsætninger«.
Det var kun i slutningen af 00erne, at Ny Alliance med sin »nok er nok«-doktrin kortvarigt overtog pladsen som Dansk Folkepartis ærkefjende nummer et. En plads, der retmæssigt tilkommer De Radikale – således også i retten på Frederiksberg i dag.

I øvrigt
»Hvis Oman blander sig, bomber vi dem ad helvede til.« Ordene er den amerikanske præsidents, og de faldt på Fox News i aftes, hvor en våbenhvile mellem USA og Iran udløb. Iran oplyste i sidste uge, at landet var i forhandlinger med golfstaten Oman om, hvordan Hormuzstrædet kan genåbnes. Men Donald Trump vil altså bombe Oman, hvis landet kommer i vejen i konflikten med Iran.
