Først og fremmest. Regeringen er klar til at lægge SU for hjemmeboende studerende i graven. Selv SF og De Radikale er med på ideen, og Enhedslisten kan næppe tro sit held.
Her hviler »cafépenge«
Nej, De har ikke set forkert på kalenderen. Året er ikke 1998, hvor den radikale undervisningsminister Margrethe Vestager som den første foreslog at tage SUen fra hjemmeboende studerende, den, der blev kendt som »cafépenge«. SU til hjemmeboende har flere gange i løbet af de sidste 30 år været lagt i graven, men er igen og igen genopstået som fugl Føniks med argumenter om ulighed, trivsel og råd til offentlig transport under vingerne.
Men i et interview med Berlingske fortæller regeringens fire regneministre, at de på den kommende finanslov vil tage cafépengene fra 81.000 studerende, hvis forældre tjener mere end 710.000 kroner om året. Det gør særligt ondt på De Radikale og SF, der højst opsigtsvækkende i regeringens første finanslov går med til at skære i SUen. »Det er ikke noget, vi har fundet på,« siger Pia Olsen Dyhr. For ti dage siden lovede De Radikale 500 kroner mere i SU til studerende. Samtidig kan regeringens støtteparti Enhedslisten give den som SU-modtagernes sande venner og kalde ministeren i samråd. Sådan er politik.
Det er blevet politisk kutyme at drysse dele af et finanslovsforslag ud i pressen i dagene op til selve udspillet. Således også i aftes, hvor Berlingske på baggrund af interview med finansminister Peter Hummelgaard (S), økonomi- og indenrigsminister Pia Olsen Dyhr (SF), skatteminister Jakob Engel-Schmidt (M) og erhvervsminister Martin Lidegaard (R) kunne fortælle, at regeringen agter at gøre elbiler dyrere, indføre loft over rentefradrag for boligejere og kræve, at dimittender skal have arbejdet under studiet for at få dagpenge. Besparelserne på finansloven skal bruges til at lukke flere af de finansieringshuller, som regeringen lod stå pivåbne i deres grundlag af 2. juni 2026.
Men det er særligt regeringens fjernelse af SUen for 81.000 hjemmeboende studerende, der er nyt. Det har de fire regeringspartier ikke sagt før. Faktisk har de i flere tilfælde sagt det modsatte:
Moderaternes formand, Lars Løkke Rasmussen, har flere gange luftet ideen om at fjerne hjemmeboende SU, men »unge over 18 år har en række reelle udgifter til eksempelvis forsikringer, tandlæge, transport mv.,« sagde partiets nuværende retsordfører, Morten E. G. Brautsch, i 2004. »Man kan hverken moralsk eller juridisk kræve, at forældrene betaler disse udgifter.« Dengang var han landsformand for Gymnasieelevernes Landsorganisation. Da Venstre anført af netop Løkke Rasmussen i 2003 ville sløjfe cafépengene, sagde Socialdemokratiet, at »der er ingen grund til at tage fra de unge, der har mindst«.
Men at SF og De Radikale, der plejer at stå på de studerendes side, efter at have higet efter regeringskontorerne i mere end ti år går med til at skære i SUen i den første finanslov, de præsenterer, er højst overraskende. I 2023 holdt Pia Olsen Dyhr forsvarstale for SUen og sagde, at »en forringelse af SU’en simpelthen bare er dumt«. I 2024 skrev De Radikales næstformand, Samira Nawa, at det blev værst for de partier, der ville forringe SUen, da de »en dag skal stå til regnskab over for vælgerne«.
Regeringsstøttepartiet Enhedslisten anført af Leila Stockmarr kan nu give den som færgemand, mens cafépengene tilsyneladende kommer sejlende ned ad dødsfloden Styx. »Det her er et angreb på SUens universelle form,« siger hun og kalder undervisningsministeren i samråd. Som udgangspunkt er SUen for hjemmeboende over 18 år på 1.154 kroner om måneden med mulighed for tillæg afhængigt af forældrenes indkomst. SU til 18-19-årige hjemmeboende koster staten cirka en milliard kroner årligt.
Besøger man Enhedslistens Facebook-side, deler partiet opslag efter opslag om, at tandlæge nu bliver gratis. Der er ikke noget, der hedder gratis rodbehandling. Pengene kommer fra regeringens planlagte besparelser, herunder altså afskaffelsen af SU, men det behøver Enhedslisten jo ikke at tage sig af. Det er støttepartiets privilegie.
I øvrigt
Venstres Anni Matthiesen trækker sig som gruppesekretær og medlem af partiets gruppeledelse. Hun var et af de fem Venstre-folketingsmedlemmer, der gik imod ledelsen, da der skulle stemmes om gødskningsloven. Snart skal Folketinget stemme om drikkevandsbeskyttelse, og der skal nedsættes en såkaldt grisefirepart.
