Ellen Andersen sad på Hotel Fredensborg i Rønne og hørte et foredrag, da hun pludselig genkendte sig selv. Et ukendt ord blev sagt, »kulturkristen«, og hun fik et navn, der passede til hende.

»Vi kiggede på hinanden, os der sad der. Det er jo her, vi hører til, sådan som vi er! Det var ligesom, det blev lovliggjort, det vi var. At vi brugte kirken på en anden måde, end de mere kristne gør.«