I Vesten er der mange, der er bange for Ruslands præsident, Vladimir Putin. I Rusland er Putin ikke den mand, man frygter mest. Den titel går til Ramzan Kadyrov, der står i spidsen for den lille nordkaukasiske delrepublik Tjetjenien.

»De fleste russere er bange for at kommentere noget som helst, der har med Kadyrov at gøre,« konstaterer Oleg Orlov, bestyrelsesmedlem i menneskeretsorganisationen Memorial.