Først og fremmest. »Udvisningsreform« kan blive fiasko og succes på en gang.
Gevinsten ved udlændinge
Velkommen til Weekendavisens nye morgenformat, Først og fremmest, hvor vi hver morgen giver en opdatering på dagens eller tidens vigtigste historie. I dag om regeringens nye udvisningsreform.
Ingen i dansk politik er gået ned i popularitet på at ville stramme udlændingepolitikken. Tværtimod. Spørg blot stuerene-bliver-I-aldrig-Poul Nyrup og hans sidste regering.
Stramninger er i vælgerhavet lig med fangst.

Fredag præsenterede SVM-regeringen sin nye »udvisningsreform«. Et stort ord for et tiltag, der kan ende i lille eller måske ligefrem ingen effekt.
For hvis porten til den Europæiske Menneskerettighedsdomstol ikke rokker sig en tomme, når danske politikere løber storm på den med den nævnte reform som rambuk, er alle lige vidt.
Der er grumme sager som baggrund for at ville skærpe udvisningspraksis. Brutale overfald, voldtægt, særdeles grov vold eller snesevis af domme for tricktyverier mod ældre danske borgere. Sager, hvor danske domstole – ofte Højesteret med henvisning til Menneskerettighedsdomstolens praksis – har afstået fra at udvise. Forslagene i reformen skal sikre, at det sker.
Hovedpunkterne er: Alle udlændinge, der får en dom på et år eller mere, skal udvises. Alle udvisningsdømte på udrejsecentre skal bære fodlænke i et år for at sikre, de overholder deres meldepligt. Og en såkaldt konventionsambassadør skal udsendes for at få omskrevet såvel Den Europæiske Menneskerettighedskonvention som Statsborgerretskonventionen.
Lykkes intet af det nævnte, vil Danmark dog hverken forlade den ene eller anden konvention.
Regeringen læner sig op ad 27 landes underskrift på, at Menneskerettighedskonventionen ikke skal hindre, at kriminelle udlændinge kan udvises, som nationalstaterne selv finder det bedst. Og det vil få domstolen i Strasbourg på bedre tanker, lyder ræsonnementet.
Danmark har således valgt at løbe det, regeringen med en sproglig spidsfindighed kalder »procesrisiko«. Det betyder på jævnt dansk, at når Danmark fremover udviser enhver, der idømmes mere end et års fængsel, selvom en sådan tilgang er imod praksis, så vil domstolen i Strasbourg nok alligevel bøje sig. Det tror regeringen.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) vil »uundgåeligt komme med en praksisændring«, der tillader Danmark at udvise flere, uden at det erklæres brud på menneskerettighedskonventionen, som justitsminister Peter Hummelgaard (S) udtrykker det.
Hummelgaards eget ministerium siger dog det modsatte.
»Det er behæftet med betydelig usikkerhed, om EMD tilpasser sin praksis, og forslaget indebærer derfor en betydelig risiko for, at Danmark vil blive dømt for overtrædelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention,« hedder det i en pressemeddelelse fra Justitsministeriet.
Risiko-delen af »procesrisiko« er således, at domstolen ikke bøjer sig.
Fuld respekt
»Det vi kommer med, er med fuld respekt for, at Danmark er en del af det internationale regelbaserede samfund,« lød det fra Lars Løkke på fredagens pressemøde. Hvilket kun kan oversættes til, at SVM-regeringen håber at blive imødekommet. Sker det ikke, må man antage, at håb heller ikke i denne sammenhæng er en strategi.
Den forkætrede og, ifølge udlændingeminister Rasmus Stoklund (S), »aktivistiske« domstol i Strasbourg blev skabt for at sikre, at menneskerettigheder overholdes uanset hvad. At reglerne, som medlemslandene – inklusive Danmark – i sin tid vedtog, følges. Kritikere – heriblandt mange advokater – mener, at hvis man fra politisk side ønsker at ændre, hvad domstolen skal lægge vægt på, må det ske ved at ændre reglerne. Ikke ved at kritisere domstolen for at følge dem.
Og skulle danske vælgere sidde med det indtryk, at Menneskerettighedsdomstolen konsekvent går dansk udlændinge- og integrationspolitik imod og forhindrer al udvisning af udlændinge, er det forkert. I perioden fra januar 2020 til marts 2025 har Danmark ved dom udvist 6.111 udlændinge, ifølge tal fra Udlændinge- og Integrationsministeriet selv. I samme periode har Menneskerettighedsdomstolen afsagt seks domme, der går imod Danmark i udvisningssager.
»Disse tal viser, at det kun er en brøkdel af de danske udvisningssager, som EMD overhovedet får på sit bord – og at menneskerettighederne ikke blokerer for alle udvisninger,« som formand for Advokatrådet, Martin Lavesen, har skrevet i en kronik i Berlingske.
Der er alvorlige sager – vanvidsbilisme med ofre, voldtægts- og voldssager – hvor det danske retsvæsen ikke idømmer udvisning, fordi man mener, at Menneskerettighedsdomstolen vil omgøre dommen. Noget tyder på, at man ikke nødvendigvis altid har ret i denne formodning.
Af de mere end hundrede stramninger af dansk udlændingelovgivning – vedtaget i de sidste ti år og ofte fejret af politikere med kager på de sociale medier – står mange i dag som overflødige. Flere har blot kunnet gøres gældende over for få personer, andre har kun været i anvendelse i meget få tilfælde. Og enkelte synes blot emblematiske.
Viser »udvisningsreformen« sig at være et stort ord med lille effekt, kan den imidlertid til afsendernes glæde score point i en bred vælgerskare i et valgår. Alene ved sin erklærede hensigt.

I øvrigt …
I dag, lørdag, samles danske soldater og veteraner i protest mod at blive hånet af USAs præsident, Donald Trump.
Organisationen Danmarks Veteraner har inviteret til en »stille manifestationsmarch« fra Kastellet i København til den amerikanske ambassade. Foran ambassaden agter man at afholde fem minutters stilhed.
»Det er nødvendigt, fordi præsidentens ord omkring Danmarks og andre allieredes indsats ganske enkelt er løgn,« siger Carsten Rasmussen, der er landsformand i Danmarks Veteraner.
Donald Trump udtalte torsdag i forrige uge i et interview med Fox News, at NATO-soldater i Afghanistan »holdt sig lidt tilbage, lidt væk fra frontlinjen«.
Plantekasser foran ambassaden har som protest været tilføjet dannebrogsflag, der i antal har svaret til tabet af danske soldater. Først fjernede ambassaden flagene. Fredag fortrød amerikanerne, opsatte selv 44 nye flag og meddelte på Facebook, at disse ville forblive.

Del:
