Hjerteforeningens direktør erklærer sig skuffet i Politiken. Vi danskere gider ikke blive sundere, hævder Morten Ørsted-Rasmussen. Den ene kampagne efter den anden – f.eks mod rygning, fed mad og for lidt motion – er åbenbart lige så virkningsløs som opfordringer til at vise hensyn i trafikken er det i Mumbai, ifølge hjertedirektøren.

»Vi er ikke blevet sundere de seneste årtier trods kampagnerne. Det går kun én vej, og det er den forkerte. På kostområdet kan vi se, at det er nul procent, som spiser efter anbefalingerne i den nationale kostundersøgelse«, siger Ørsted-Rasmussen.

Man ser her en af de store konflikter i den moderne velfærdsstat. En ny klassedeling: De sunde over for de usunde. Sidstnævnte ønsker tilsyneladende stædigt en tilværelse i blodtryksmedicinens helvedeslabyrint, som Hjerteforeningen ser det.

Originalfoto: Sarah Christine Nørgaard/Scanpix

Vi taler her om staten samt de velmenendes interesse i og omsorg for de viljeløse, vankelmodige og sågar ulydige borgere, der har brug for en fast hånd til at få »gode liv«. De bør rettes op og ind. Hvormed man sparer dem for dårligdom og samfundet for penge.

For om ikke andet bør udryddelse af al usundt ske af hensyn til konkurrencestaten, ifølge Hjerteforeningens direktør. Foreningen har fået sat tal på, hvad den usunde livsstil koster, refererer Politiken: »Flere end 35.000 lønmodtagere i 2025 blev – omregnet til årsværk – lagt ned eller har måttet droppe arbejdslivet på grund af stress, overvægt og andre sygdomme, som kunne være forebygget med ’et hjertesundt arbejdsliv’, som foreningen kalder det.«

Var Danmark blot et land udelukkende befolket af rene og raske mennesker fri for sygdom, momentan modfaldenhed og fredagsslik samt vilje til virkelig at anvende deres hæve/sænkeborde og firmamotionsklubber, ville vi ikke have problemer med arbejdsudbuddet, forstår man.

Ovenstående præmis kan selvfølgelig udfordres. Men Politikens udsendte er påpasselig med ikke at ødelægge hjerteforeningens folkeopdragende mission. Det mest kritiske spørgsmål til direktøren går dermed ikke på det mulige formynderi eller eventuel privilegieblindhed i hjertedirektørens formaninger. For »som arbejdsplads for omkring 120 medarbejdere i kontorer i det centrale København«, som det hedder, hvad gør Hjerteforeningen så egentlig selv for at være en sund arbejdsplads, spørger Politiken.

»Vi holder for eksempel gåmøder i stedet for at sidde omkring et bord og har hjertesund mad i kantinen. Og så prøver vi at holde fælles pauser, hvor vi kan bevæge os sammen,« svarer direktøren.

Ved man overhovedet på Morten Ørsted-Rasmussens »arbejdsplads for omkring 120 medarbejdere i kontorer i det centrale København«, hvordan andre arbejdspladser i Danmark ser ud? For eksempel cementfabrikken Aalborg Portland, sukkerfabrikken i Nakskov eller Danish Crown i Horsens? Og ved man, hvilke vilkår og dermed vaner man har her i forhold til at leve op til direktørens opsatte kampagnemål og dekreter om »det gode liv«?

Det kan selvfølgelig også være, at sådanne indvendinger slet ikke er relevante, når den sunde klasse ærgrer sig over den usunde. Når den ikke forstår, hvorfor den usunde ikke vil løbe halvmaraton, holde gåmøder og købe deres madvarer i afdelingen for frygt og grønt, når nu alle advarsler mod ikke at gøre det, konstant meddeles de usunde. For havde kampagnerne succes, ville »120 årsværk i kontorer i det centrale København« med formentlig pæne lønninger pludselig selv blive til det arbejdsudbud, man hævder at virke for.

Direktør Morten Ørsted-Rasmussen kan dog tage det roligt. For regeringen har også ambitioner om at nedbringe stress, sygefravær og nedslidning, meddeler Politiken. Det modsatte ville vel også være opsigtsvækkende? Sundhedsminister Ida Auken (S) »erkender, at der hidtil ikke er gjort nok, og vil gøre folkesundhedsloven til »en motor« for forbedring,« hedder det.

Hjerteforeningens direktør og hans 120 kampagnemedarbejdere skal ikke ud og søge nye job trods deres manglende succes. Det ville også være ærgerligt, når de har fået indført »fælles pauser og hjertesund mad i kantinen«. For der er endnu »ikke gjort nok«. Der skal flere sundhedskampagner til, ser det ud til. Det er jo for de usundes eget og hele Danmarks bedste.

I øvrigt …

Det viser sig, at den andenpilot, der er anklaget for at angribe piloten om bord på et Flydubai-fly med kurs mod Tel Aviv, sidste år blev suspenderet fra et pilotjob i Omans nationale flyselskab. Årsag? Bekymringer over hans ekstremistiske holdninger, hævder flere medier på baggrund af unavngivne kilder. Der er tale om den 29-årige Hamam al-Hammami, som er fra Oman.