Formentlig disruption

150 millioner seere sidder søndag aften klar til at se Super Bowl-finalen i amerikansk fodbold. Det er scenen for de uofficielle mesterskaber i reklamekunst. De mest populære Super Bowl-reklamer er oftest dem, der promoverer eget produkt og jorder konkurrentens.

Derfor har selskabet Anthropic, der står bag sprogmodellen Claude, valgt at drille konkurrentmastodonten OpenAI, fordi de vil begynde at inkorporere reklamer »nederst i svarene i ChatGPT, når der er et relevant sponsoreret produkt eller en tjeneste baseret på din nuværende samtale«. I den første af en perlerække af reklamer fra Claude bruges et psykologbesøg som ramme.

I reklamen tager en mand en slurk vand, inden han spørger en gyldenblond psykolog: »Hvordan kommunikerer jeg bedre med min mor?« Psykologen tænker med et totalt intetsigende ansigtsudtryk. »Fantastisk spørgsmål,« kvitterer hun så for prompten og reklamerer for, at han da også kan prøve at »finde følelsesmæssige forbindelser til andre ældre kvinder på 'Golden Encounters' – den modne datingside, der sætter følsomme unger sammen med brølende cougarer«.

Sidste år var første gang, at der blev reklameret for kunstig intelligens ved Super Bowl. Normalt er reklamerne fyldt med bilfirmaer, forsikringsselskaber, restaurantkæder, skoindlæg og kviklån.

»SaaSpocalypse«

Selv den administrerende direktør i ChatGPTs moderselskab, OpenAI, Sam Altman, må indrømme, at Claude er »sjov«, men »uærlig«. »Vi ville aldrig lave reklamer på den måde. Vi er ikke dumme,« lover han. Internettet er imidlertid ikke tilgivende. Lige nu deles et klip af Altman fra 2014, hvor han siger, at reklamer på ChatGPT »kun vil være allersidste udvej«. Er det der, vi er?

Måske endnu mere kritisk gør Claude grin med ChatGPTs reklameplaner i samme uge, som et kæmpe paniksalg har ramt forskellige softwarevirksomheders aktier. Tirsdag lancerede Anthropic og Claude en række nye automatismer, der kan hjælpe med juridisk arbejde, for eksempel med at »gennemlæse kontrakter, skrive briefinger og sikre regelefterlevelse« – altså overflødiggøre virkelig mange menneskers arbejde. 

Det barberede 285 milliarder dollar af børsværdien af amerikanske softwareselskaber, der lever af at sælge sådanne ydelser, som Claude nu kan tage sig af. »SaaSpocalypse« er dagen siden kaldt – en sammentrækning af akronymet for »software-as-a-service« og »apocalypse«.

Aktieindekserne har generelt ellers de senere år set fremgang i høj grad drevet af kunstig intelligens. Siden ChatGPT blev lanceret i november 2022, er aktiemarkederne i USA steget med 70 procent, men jobudbuddet er faldet med 30 procent. 

Og det er derfor, at Anthropics nye tiltag skræmmer investorerne. Markedet kræver beviser for, at AI rent faktisk skaber værdi, fremfor bare at ødelægge eksisterende forretningsmodeller. Derfor er den største udbyder af kunstig intelligens, OpenAI, nu under pres for at vise, at deres værktøjer kan skabe nye markeder og ikke bare spise deres egne kunders overskud.

Hvis ChatGPT overflødiggør de virksomheder, der betaler OpenAI millioner for adgang til deres teknologi, stopper betalingerne så? OpenAI er mere end 500 milliarder dollar værd, men selskabet har aldrig nogensinde givet overskud. Derfor forsøger OpenAI sig nu med reklamer på ChatGPT og at droppe forskningsambitioner til fordel for benhård produktudvikling, og det har fået en lang række højtstående medarbejdere til at sige op. Er vi der, hvor ChatGPT kan sejre sig selv ihjel og blive første offer for kunstig intelligens?

Det er svært at spå om fremtiden for kunstig intelligens. Så Weekendavisen har gjort som alle andre almindelige mennesker og spurgt ChatGPT selv: »Nej – ChatGPT vil formentlig ikke være det første 'offer' for kunstig intelligens.« (Weekendavisens understregning).

I øvrigt …

Den klassicistiske digter Ambrosius Stub skrev engang:

»Den kiedsom Vinter gik sin Gang,
Den Dag så kort, den Nat så lang
Forandrer sig. Så lempelig;
Den barske Vind, den mørke Skye
Maae flye.«

Sneen fyger over Danmark. DSB er givetvis forsinket. Vejdirektoratet opfordrer til, at man medbringer en sneskovl, hvis man vi være sikker på at komme hjem. Men kan man jo blive hjemme og tænde for fjernsynet. I dag begynder Vinter-OL i de italienske byer Milano og Cortina d'Ampezzo. Herom er intet kedsomt. 39 danske atleter fordelt på syv idrætsgrene rejser til Vinter-OL og dyster ved legene, der varer til 22. februar.