Fri leg

Arbejdsro kan Uffe Elbæk og de tre øvrige bortløbne eks-alternativister ikke påstå at have manglet. De fire frie (Elbæk, Nordqvist, Zimmer, Siddique) de facto punkterede Alternativet kort inden coronasituationen oprandt i Danmark, hvorfor det kan føles som flere virkeligheder siden.

Onsdag meldte Elbæk i en pressemeddelelse endelig ud, hvad mandaterne skal bruges på: et nyt politisk projekt, der foreløbigt er midlertidigt. Frie Grønne Stemmer hedder de, og de har aftalt at dele »grønt politisk kontorfællesskab«, holde ugentlige gruppemøder og repræsentere hinanden i politiske udvalg og i folketingssalen.