Først og fremmest. I dag ankommer Trump, og det er nok ikke for at sige undskyld.
Fjenden i forkøbet
Kære læser – velkommen til Weekendavisens nye morgenformat, hvor vi hver morgen giver en opdatering på en af dagens eller tidens vigtigste historier. I dag om Trumps tale på World Economic Forum i Davos.
»Det er fars dag, og alle er såret,« som Leonard Cohen synger i »First We Take Manhattan«.
I dag ligner sådan en dag. Trump kommer til Europa. Hvis hans fly – som har gjort ophold i Maryland på grund af et teknisk problem – kommer i luften på ny, og han dermed når frem.
Den amerikanske præsident flyver ikke tværs over Atlanten for at strække våben. Eller for at mildne sindene og skabe god stemning.
Vi aner nok, hvad han ikke vil sige, når han taler i dag på World Economic Forum i Davos. Han siger ikke undskyld. Han vil stadig have Grønland.

Det er krig, en handelskrig, men ikke desto mindre en krig, der bærer sin egen ødelæggelse i sig, hvor Vesten ender med at stå splittet og såret tilbage.
Verden vil se, hvad han tatoverer ind i tiden. Et stort kollaps af den gamle verdensorden. Et skred i fortællingen om Vesten. Men det slukker ikke kun fortidens alliance. Det føder muligvis også et nyt Europa.
»Det, vi står midt i, er en chance for at skabe en ny europæisk uafhængighed,« lød det tirsdag fra formanden for Europa-Kommissionen, Ursula von der Leyen.
Europa har brug for en ny strategi, mener mange iagttagere. Den amerikanske politolog Francis Fukuyama har et bud: »Trump er en bølle, der ønsker at dominere alle omkring sig. At forsøge at formilde ham med indrømmelser er tåbeligt. Han foragter svaghed. Som amerikaner siger jeg til mine europæiske venner: Vig ikke tilbage.«
Det lød også til at være, hvad Ursula von der Leyen tirsdag forsøgte på i sin tale i Davos. Hun nævnte stadig europæernes gennemgående ønske om venskab med USA, men advarede tillige.
Von der Leyen fremhævede Danmarks og Grønlands ukrænkelige autonomi. »Ikke til forhandling,« lød det. »Mere straftold er en fejltagelse, især over for gamle allierede,« sagde von der Leyen.
Hun gjorde det dertil klart, at Europa allerede arbejder på at gøre sig fri af USA. Både hvad angår sikkerhed, og hvad angår samhandel. Hun nævnte, at EU har underskrevet Mercosur-aftalen, en handelsaftale med de latinamerikanske lande. Og lignende aftaler vil blive indgået i Asien.
»EU og USA indgik en handelsaftale sidste juli. Og i politik som i erhvervslivet gælder: En aftale er en aftale. Og når venner giver hinanden hånden, skal det betyde noget,« sagde kommissionsformanden og fremhævede, at EUs reaktion på Trumps straftold vil være »urokkelig, samlet og proportional«.
Men det gør også ondt, før det gør godt. Den franske præsident Macron har for eksempel netop takket nej til at deltage i det såkaldte Fredsråd. Trumps alternative FN, om man vil. Et råd, Vladimir Putin også er inviteret til at sidde med i. Et råd, hvor man mod betaling af en milliard dollar kan blive permanent medlem.
Trump blev fortørnet over Macrons beslutning: »Jeg lægger en told på 200 procent på hans vine og champagner, og så bliver han medlem,« lød det.
Det er sådan, USAs 47. præsident gør. Det er sådan, han er. Han trækker vejret gennem toldsatser. Han har våbengjort handel. Ved at true sine venner. Ved at kræve alle andres opmærksomhed, beundring samt ejendom. Ved at terrorisere sine omgivelser med en overdrevet forestilling om egen vigtighed.
Det er set før, at EU er bedre til at tale end handle. En »urokkelig« og »proportional« respons på Trumps straftold kan for eksempel være den såkaldte handelsbazooka. Det vil sige at svare igen med told på import af amerikanske tjenesteydelser, adgang til at kunne foretage investeringer og deltage i offentlige udbud i EU med mere. Dertil ejer europæiske lande otte billioner dollar i amerikanske obligationer og aktier, næsten dobbelt så meget som resten af verden tilsammen.
Begynder man at sælge ud af sidstnævnte, vil USA komme i problemer.
EU har midlerne. Men har man modet? Det bliver nødvendigt at mønstre det, hvis Fukuyama har ret i sin udlægning af »Bøllen«.
Leonard Cohen blev engang spurgt, hvad meningen med »First We Take Manhattan« er. »Det betyder præcis, hvad der står. Det er en terrorsang,« lød svaret fra Cohen, der fremhævede, at der ikke er nogen alibier eller kompromiser.
Sangen stammer fra albummet I’m Your Man.
Man kan håbe på, at Trumps forsinkelse også er symbolsk, at det er udtryk for en tøven. Et udtryk for, at det hele, trods alle anelser, kommer ned på jorden igen. Det ligner dog stadig ønsketænkning.

I øvrigt …
Danmark er ikke med på World Economic Forum i Davos i Schweiz. Det er for dyrt.
Grønland og Danmark er ellers topemner på mødet. Erhvervsminister Morten Bødskov (S) skulle have deltaget. Turen blev imidlertid aflyst. Og ingen fra den danske regering er i Davos for at møde Donald Trump, oplyser Bødskov til TV 2.
»Turen er simpelthen blevet for dyr for mig som erhvervsminister. Det er én central årsag. Den anden er, at jeg har været i dialog med dansk erhvervsliv her i eftermiddag, og samlet set har vi vurderet, at mine kræfter er bedre brugt her end på at holde møder med erhvervsfolk i Schweiz,« lød det tirsdag fra erhvervsministeren.
Del:
