I slutningen af denne sommer besluttes det, om EU – måske – bevæger sig i retning af endnu et medlemsland. Der er mindre end en måned til, den vulkanske atlanterhavsøstat Island stemmer om, hvorvidt man skal begynde optagelsesforhandlinger med Den Europæiske Union. 

En ny meningsmåling spår tæt på dødt løb mellem »ja« og »nej«. Helt centralt for islændinges beslutning er et af EUs mest omdiskuterede erhverv: fiskeriet. Og en eventuel lukrativ fiskeaftale med Island vil blive nærlæst i andre atlanterhavsfiskerinationer. 

Modsat sidste gang, Island tog skridt til forhandling om optagelse i EU kort efter nær at være gået statsbankerot, står landet med en stærk og sund økonomi og en strategisk vigtig position. Så EU overvejer at sælge skindet, før fisken er i nettet.

Levi Baltasar, Scanpix

EU overvejer, om det er tjenligt at undtage Island fra fællesskabets fiskekvotesystem. Tænk Dem et fiskeriforbehold, lignende de fire forbehold, Danmark stemte igennem i 1993. Island ligger, hvor Island gør, halvvejs mellem EU og USA. EU har, efter USAs udtalte ønske om at bemægtige sig dele af et EU-land, besluttet at øge sin tilstedeværelse i Arktis. Grønland er – selvom det er en selvstyrende del af Kongeriget Danmark – ikke en del af EU. Så Island og landets eksklusive økonomiske havzone ligger ganske centralt placeret, og et islandsk medlemskab af EU vil betyde, at EU vil få lettere ved at prioritere Arktis.

Islands økonomi er også god. Landets BNP per capita lå i 2024 34 procent over EU-gennemsnittet. Så der skal gode argumenter til at lokke islændinge ind i fællesskabet.

»Når det kommer til fiskeri, er vi en supermagt i Europa,« siger landets udenrigsminister, Þorgerður Katrín Gunnarsdóttir, til Financial Times, »det er EU nødt til at forholde sig til, hvis ikke de gør det, er det meget svært for os at forhandle.«

40 procent af landets eksport er direkte forbundet til fiskerierhvervet. Og så kan en god fiskeriaftale med Island også vise sig at være spændende læsning i andre atlanterhavsnationer såsom Norge og Storbritannien, der måske også kunne overveje at henholdsvis indtræde og genindtræde i EU.

EU synes i disse år fast besluttet på, at udvidelse er lig med vækst, styrke og fremgang. Men skal EU virkelig bøje fiskereglerne blot for at få Island ind i folden? Hvad vil andre kandidatlande – EU har i skrivende stund ti – der også har økonomiske særinteresser så ikke kræve af særaftaler? For eksempel Ukraine, en af verdens allerstørste landbrugsnationer. Og hvilket signal sender det, at man bøjer reglerne for Island, hvis så landet vælger at stemme »nej«. Ikke et stærkt.

De seneste meningsmålinger i Island peger på tæt løb, samtidig med at flere af Altingets partier forsøger at positionere sig klart og skærpe argumenterne for og imod. Et islandsk »ja« den 29. august vil udelukkende være et ja til at begynde optagelsesforhandlinger. Når disse forhandlinger, der normalt tager årevis, er overstået, skal de stemmeberettigede blandt de 400.000 islændinge stemme igen.

I øvrigt

Der er også de helt store havpattedyr. Det er ikke kun for syns skyld, at nærværende artikel illustreres af en hvalfangerbåd. Island er et af kun tre lande i verden, der tillader kommerciel hvalfangst. Norge og Japan de andre. Sammenlagt omkring 300 finhvaler og vågehvaler om året inden for de nuværende islandske kvoter. Siden moratoriet for international hvalfangst af 1986 har EU arbejdet hårdt for helt at stoppe hvalfangst. Island genoptog – med flere pauser – kommerciel hvalfangst i 2003, siden har landet tilladt kommerciel fangst af omkring 2.000 hvaler.