Tag ikke fejl. Den store coronakrisepakke på 750 milliarder euro, som EU-Kommissionen sidste onsdag foreslog medlemslandene, skal ikke kun ses som en hjælp til coronaramte lande, selv om det var sådan, den i sidste uge blev præsenteret.

Den handler i høj grad om at redde euroen. Det var et spørgsmål om tid, før euro-samarbejdet ville kollapse på grund af de store økonomiske og sociale problemer, som især Italien, men også Spanien og Frankrig kæmper med.