Venezuela. Vreden mod venstrepopulisten Nicolás Maduros regime er afløst af apati og resigneret nostalgi over et land, der ikke findes mere. Seks millioner indbyggere er flygtet, og den venezuelanske migrantkrise er ved at overhale den syriske som verdens største. I nabolandet Colombia prøver man at håndtere presset.
Et land tømmes
CARACAS/CÚCUTA – Vreden toppede sidste juli, hvor titusinder af venezuelanere dagligt stormede mod nationalgardens kugler – mindre bange end rasende over vanrøgten af deres land. Det var bare ikke nok; styret bestod. Så da jeg boede i Caracas hele vinteren, blev vreden afløst af apati. Sårene var dog stadig friske, og byen sitrede af en urolig aggressivitet, som om alting når som helst kunne eksplodere igen.
Her fire måneder senere er også den uro kvalt. Tilbage er kun en resigneret nostalgi efter et land, der ikke findes mere. Venezuela er blevet et stabilt diktatur à la Mellemøstens.