DET mest overraskende ved knivangrebet på Salman Rushdie var, at der skulle gå 33 år, før en fanatiker fik ram på den britisk-indiske forfatter af De sataniske vers. Siden ayatollah Khomeini i 1989 udstedte sin fatwa, der beordrede alle muslimer til at dræbe Rushdie, er listen over ofre for den blevet lang og blodig. I foråret 1989 blev adskillige britiske boghandlere – samt en lokal avis i New York – udsat for brand- og bombeattentater. Rushdies internationale forlæggere og oversættere blev særligt udsatte mål, eftersom Rushdie selv var gået under jorden. I 1991 blev den italienske oversætter Ettore Capriolo stukket ned i sin lejlighed i Milano. To år senere blev Rushdies norske forlægger, William Nygaard, skudt uden for sit hjem i Oslo, men ligesom Capriolo slap Nygaard med livet i behold. Værre gik det for den japanske oversætter Hitoshi Igarashi, der i 1993 blev dræbt i et knivoverfald i Tokyo.

Det største tab af menneskeliv fandt sted i Sivas, Tyrkiet, hvor en pøbel af islamister angreb et hotel, hvor en gruppe alevitter var samlet for at diskutere sekularisme. Blandt dem var Aziz Nesin, der havde oversat og publiceret dele af De sataniske vers. Mens Nesin med nød og næppe slap med livet i behold, blev 37 mennesker brændt ihjel som følge af angrebet.