Er det en sag eller en skandale? I Danmark er de mange tusinde grønlandske piger og kvinder, der mod deres vilje i perioden fra omkring 1960-1991 fik opsat antikonception kendt som Spiralsagen. I Grønland hedder det Spiralskandalen.

Det er en idiosynkrasi, der går igen i lovarbejdet med den lov, der tildeler de berørte piger og kvinder godtgørelse, og som ventes vedtaget i dag. Det er tydeligt, at nok er det politikere fra ét Rigsfællesskab, men to lande, der kommer med betænkninger.

Mads Claus Rasmussen. Scanpix

Det er omkring et år siden, Mette Frederiksen sagde undskyld på vegne af Danmark til de piger og kvinder, som ifølge hende har været udsat for »systematisk forskelsbehandling«, fordi de er grønlændere. Forskelsbehandlingen bestod i, at omkring 4.500 kvinder og piger fik opsat antikonception ofte uden tydeligt samtykke.

En historisk udredning af sagen fra september 2025 konkluderede, at der i begyndelsen af 60erne fra dansk-grønlandsk politisk side opstod en interesse i at udbrede spiraler i Grønland med henblik på at begrænse antallet af børn født af enlige mødre uden for ægteskab og bedre folkesundheden. Det skete med meget forskellig praksis hos diverse distriktslæger og sygehuse, men tilbage står, at i 1970 havde omkring halvdelen af alle fødedygtige kvinder i Grønland fået opsat en spiral.

Om der på det grundlag er tale om brud på menneskerettighedskonventionen eller sågar er tale om folkedrab, som flere grønlandske politikere allerede har konkluderet, skulle fire forskere undersøge. De er raget uklare og leverer ikke én samlet rapport, men to rapporter, der formodes at komme til meget forskellige konklusioner. 

Rapporterne offentliggøres i morgen, fredag, men allerede i dag ventes godtgørelsen altså at blive vedtaget af Folketinget. Det svarer til, at man i en retssal udmåler straf, førend man fælder dom. Men de grønlandske piger og kvinder har ventet længe nok, lyder det fra regeringen. Der er derfor afsat 1.600 millioner til godtgørelse, fordelt på 300.000 per kvinde. Ikke per hver spiral, som sundhedsminister Ida Auken (S) gør klart i et svar til Naaja H. Nathanielsen (IA), der er medlem af Grønlandsudvalget.

Godtgørelsen er ifølge sundhedsminister Ida Auken udmålt efter den europæiske menneskerettighedspraksis. Men hun vil afvise, at Danmark dermed indrømmer brud på sammen praksis. Ifølge sundhedsministeren har 201 personer søgt om erstatning i Danmark, og 209 har søgt om erstatning i Grønland. For ja, praksissen fortsatte tilsyneladende også, efter at Grønland selv fik ansvaret for sundheden efter 1991.

Et flertal har efter indstilling fra Inuit Ataqatigiits og Naleraq ændret lovens ordlyd, så den ikke kun omfatter kvinder og piger, der har fået sat spiraler op i Grønland, men også »hvis kvinden har oplevet en antikonceptionshændelse i Danmark, som efter kvindens opfattelse er sket, fordi kvinden er grønlænder.«

Men sådan ser Dansk Folkepartis medlem af Grønlandsudvalget, Alex Ahrendtsen, ikke helt på sagen. Partiet agter at stemme imod loven, medmindre den ændres, så det ikke udelukkende er grønlandske kvinder og piger, der kan søge erstatning. Det skal danske piger og kvinder, der har været udsat for det samme i samme periode, også kunne. Og er der så tale om »systematisk forskelsbehandling«, fordi de er grønlændere?

I øvrigt

Rigmanden Elon Musk har fået Ukraines Frihedsorden. Det fremgår af et præsidentielt dekret på regeringens hjemmeside, som landets præsident, Volodymyr Zelenskyj, har underskrevet. Zelenskyj har i en længere periode forsøgt at overtale Elon Musk og USA til at tillade, at Ukraine bruger hans Starlink til at udføre præcisionsdroneangreb på russiske militære installationer.