Selvom alt, hvad J.D. Vance rører ved, går i stykker, er han stadig favorit til at overtage efter Trump i 2028.
En omvendt Kong Midas
På internettet ydmyges J.D. Vance for sin rolle i de fallerede fredsforhandlinger mellem USA og Iran i weekenden. Og han gøres grin med, fordi han støttede Ungarns afgående premierminister, Viktor Orbán, få dage før Orbán led et smædeligt nederlag. Internettet, der aldrig glemmer, har til lejligheden fundet yderligere eksempler frem, hvor J.D. Vance ødelægger mere, end han redder. Disse yderligere eksempler vender vi tilbage til.
For J.D. Vance kan bebrejdes mangt og meget, men få kan anklage ham for ikke at være blevet en god kristen. J.D. Vance er katolsk konvertit, og han er på vej med en ny bog om sin religiøse opvågning, der kom i en alder af 35 år. Så når Donald Trump lægger sig ud med paven, fremstiller sig selv som Jesus og truer med at »udslette en civilisation«, kan det blive vievand på J.D. Vances møllehjulsstore ansigt. Det kan få hans agtelse til at stige i de samme MAGA-kredse, som Trump har lagt sig ud med. Nogen skal jo tage over efter Trump på et tidspunkt. Her er J.D. stadig favoritten.
Del:
