Det offentlige. Spekulationerne om regeringens opløsning tager til. Men mange overser, at vi i tre år har haft en regering hen over midten, som har leveret.
En mærkelig og god regering
»EN MÆRKELIG REGERING.« Det var de ord, statsminister Mette Frederiksen hæftede på sin egen regering efter den store regeringsomdannelse i august 2024. Hun gentog de samme ord i nytårstalen, der i øvrigt blev fulgt op af SVM-annoncer i nytårets aviser.
»En god regering.« Det var de ord, Henrik Andersen, Vestas’ administrerende direktør, hæftede på den samme regering, da han den 16. januar 2025 forlod det møde, statsminister Mette Frederiksen havde inviteret erhvervstoppen til lige efter sin alarmerende telefonsamtale med den genvalgte Donald Trump. Det var en blandt mange erhvervslederes oplevelse af en regering, som kerer sig om samfundets ve og vel, når det trækker op til storm.
Del: