En fiasko for en pralende præsident

Det er en retræte. Og spørgsmålene hober sig op.

Når ICE hives ud af den mest fremtrædende skueplads for Donald Trumps særlige indsats mod illegal indvandring i USA, er det så ikke et gigantisk nederlag? Et maskefald for en selverklæret vinder? En fiasko for en præsident, der praler med at sejre i alle sammenhænge?

Må Trump her et år inde i sin anden præsidentperiode bare erkende, at han ikke kan vinde i alt? Må han simpelthen sande, at i balancen mellem at tvinge sin vilje igennem med magt på den ene side og på den anden være beundret skal han give køb på en af delene?

Man bør selvfølgelig være varsom med at læse for meget i det. Men det var markant, at USAs grænsechef, Tom Homan, torsdag på et pressemøde annoncerede, at snart vil næsten alle knap 3.000 tungt bevæbnede og maskerede ICE-officerer være ude af Minneapolis i staten Minnesota.

Vi taler byen, hvor præsident Donald Trumps hovedindsats for at pågribe migranter har fundet sted. Hvor maskerede ICE-agenter har skudt og dræbt Renee Nicole Good, en mor til tre, og Alex Pretti, en sygeplejerske, der arbejdede på hospitalet for veteraner i byen. Hvilket udløste landsdækkende protester mod Trump-administrationen.

Trump og hans udvalgte satsede først på at stå urokkeligt fast. Eksempelvis ved at fremstille Alex Pretti som »terrorist«. Indtil man pludselig ikke gjorde det mere. Næsten som om man her mimede forløbene i den amerikanske præsidents mange toldtrusler. Der skrues helt op, hvorpå der brat skrues ned igen. Og ingen forklaring eller konklusion følger med.

Den oprindeligt indsatte »grænse-tsar«, den aggressive og uforsonlige Greg Bovino, kendt for at klæde sig som en SS-officer, blev først trukket tilbage. Tom Homan blev bragt ind. Og her blot få uger senere trækker Homan så, med præsidentens velsignelse, siger Homan selv, næsten alle maskerede betjente tilbage.

Der var i sin tid to politiske grunde til, Trump blev genvalgt som præsident, lød det i de fleste analyser. Den ene var økonomi. Den anden var indvandring. Hvad angår sidstnævnte, var løftet til vælgerne at gennemføre »den største deportation i USAs historie«.

Følgelig er det ingen lille sag, at ICE forlader Minnesota. Og derfor spørger man også, om der er tale om et paradigmeskift i Trumps generelle tilgang til at agere i verdens vigtigste politiske embede. Er det en Trump, der påberåber sig ret til at tage fejl? Til at korrigere? Til at fortryde? Måske som en del af en ny strategi frem mod efterårets midtvejsvalg, nu hvor prognoserne for den siddende præsident ikke ligefrem ser lovende ud.

Seks ud af ti amerikanere mener, at Donald Trump er »gået for vidt« ved at sende svært bevæbnet immigrationspoliti ind i nationens større byer. Det siger en ny opinionsundersøgelse for AP-NORC. 72 procent af amerikanerne siger dertil, at det er uacceptabelt, at agenterne bruger folks udseende eller det sprog, de taler, som en grund til at kontrollere deres immigrationsstatus, ifølge en undersøgelse fra Pew Research Center. Og 61 procent siger, at det er uacceptabelt, at betjente bærer ansigtsbeklædning, der skjuler deres identitet, mens de arbejder.

Erkendelse

Hvad angår retræten fra Minneapolis, ser vi på ingen måde den samme Donald Trump som den, der i sin første præsidentkampagne i 2016 udtalte: »Jeg kunne stå midt på 5th Avenue og skyde nogen, og jeg ville ikke miste vælgere.«

Måske har nogen gjort det Trump begribeligt, at han faktisk mister vælgere. Selv når han ikke er den, der står med våbnet i hånden. Trumps deeskalering i Minnesota viser vel, at han sander dette? Og at han er på vagt over for at brænde for meget politisk kapital af på en operation, der virker mere mod end for ham?

Trumps tal for vælgertække ser i det hele taget medtaget ud, godt et år efter at han blev genindsat.

Kun omkring en fjerdedel af amerikanerne (27 procent) siger i dag, at de støtter alle eller de fleste af Trumps politikker og planer, modsat 35 procent, da han vendte tilbage til embedet sidste år. Det viser tal fra Pew Research, der har spurgt mere end 8.000 repræsentativt udvalgte amerikanere. Og hovedparten af nedgangen skyldes frafaldne republikanere.

»Han er ved fuldstændig at kollapse med en gruppe vælgere, der hjalp med at indsætte ham i Det Hvide Hus,« siger Harry Enten, CNNs chefdataanalytiker, om Trump.

»Et år inde i hans anden periode er amerikanernes syn på præsident Donald Trump mere negativt end positivt, og det fortsætter,« skriver Pew Research Center.

USAs 47. præsident har tidligere talt om at »deeskalere« situationen i Minneapolis »en lille smule« efter drabene og urolighederne. I skrivende stund har han endnu ikke kommenteret på den nye og noget nær fulde retræte.

Tilbage står at gøre op, hvor dybt den stikker. Hvor gennemgribende Trumps tilbagetrækning i Minnesota bliver for hans fremtidige embedsførelse? For hans udlændingepolitik? Hvad er egentlig den amerikanske præsidents egen erkendelse? Nu hvor han har deeskaleret en hel del mere end »en lille smule«?

Det er trods alt noget andet end at trække en toldtrussel tilbage. To statsborgere blev slået ihjel. Og alle så, hvis skyld det var.

I øvrigt …

Donald Trump har sagsøgt den britiske tv-station BBC. Sagen blev torsdag fastsat til at komme for retten i USA 15. februar 2027.

Søgsmålet gælder injurier. Den amerikanske præsident kræver ti milliarder dollar eller knap 63 milliarder kroner i erstatning.

Det sker på baggrund af en dokumentar, hvor BBC har klippet i en tale, som Trump holdt i 2021.

Tv-dokumentaren, »Trump: En chance til?«, blev sendt på BBC op til præsidentvalget i USA i 2024. Her vises Trump, der taler til sine tilhængere kort inden stormen på Kongressen 6. januar 2021.

Talen er i dokumentaren klippet, så det fremstår, som om Trump opfordrer til angrebet. Hvilket altså har fremprovokeret søgsmålet.

Dokumentaren har ikke været vist i USA.