Der har altid været en stor kløft mellem, hvad vi siger, og hvad vi gør. Når præsten holdt dundertale til sin menighed, var det netop, fordi den var syndefuld, ellers gav det jo ingen mening.

Og alle dukkede hovederne helt bevidste om, at han havde ret i, at de syndede. Og alt mens de måske i et anfald af anger besluttede sig til at tage skeen i den anden hånd og leve op til præstens ord, overvejede de i smug, hvordan de kunne fortsætte det syndefulde liv uden at blive opdaget.