Dyrebart. Det skrøbelige pandadiplomati mellem Danmark og Kina er ikke nyt. Der har altid været en tæt relation mellem udenrigspolitik og eksotiske dyr. Det antog de mest bizarre former i Den Kolde Krigs Berlin, hvor et »dyrekapløb« rasede mellem byens to zooer. Mens øst satsede på brillebjørne, oprustede vest med pandaer.
Dyrenes kolde krig
BERLIN – De nylige dansk-kinesiske forviklinger om karikaturer og ytringsfrihed har næret spekulationer om, hvorvidt Kina vil hente Xing Er og Mao Sun hjem fra København Zoo. De er kun et såkaldt pandalån, og den specielle form for diplomati, hvor dyr bruges til at sende udenrigspolitiske signaler, har man kendt til alle tider.
Allerede i år 685 kom den kinesiske kejser den japanske i møde ved at forære ham et pandapar. I moderne tid, i 1820rne, sendte Egyptens grundlægger, Muhammad Ali Pasha, giraffer til den britiske, østrigske og franske monark som led i en diplomatisk offensiv. I dag praktiserer Australien også sit ejendommelige koala-diplomati, og så er Ruslands præsident Putin kendt for at bruge hunde som brikker i sit diplomatiske spil.
Del:
