Historien gik verden rundt. Midt under det danske EU-formandskab havde et hybridangreb i form af omfattende droneaktivitet ramt Danmark. Daværende justitsminister Peter Hummelgaard sammenlignede det med tiden efter 11. september 2001. Statsminister Mette Frederiksen tonede frem på skærmen og talte alvorstungt til befolkningen om en ny tid med nye trusler og nye typer angreb.    

Timingen var sigende. De første droneobservationer fandt sted 25. september 2025 mindre end en uge før et vigtigt uformelt EU-topmøde i København og kun halvanden uge efter, at den daværende regering annoncerede indkøbet af nye langtrækkende præcisionsvåben. Våben, der kunne nå Rusland, pointerede Mette Frederiksen dengang.