Hvad har opløsningen af familien som institution det seneste halve århundrede egentlig betydet i den vestlige verden? Meget ved vi ikke om det – det føles næsten tabubelagt at stille spørgsmålet – men vi har fået indblik i, hvad familien betyder for elefanter. Her fremhævede den sydafrikanske forfatter og nobelprisvinder J.M. Coetzee for nogle år siden: »Når man destruerer familielivet hos dybt sociale og intelligente væsener, fører det uundgåeligt til nød og elendighed blandt de overlevende individer og til patologisk adfærd hos gruppen.«

Krybskytteri og andre menneskelige indgreb i naturens orden har undermineret elefantfamilien og flokken som institution i så høj grad, at der ikke længere foregår den sociale læring fra familier og større fællesskaber til nytilkomne, som siden tidernes morgen har gjort elefanten til det dyr, den er. Denne tragiske udvikling har givet sig udslag i en dramatisk stigning i afvigende adfærd blandt elefanter – med traumer, stress og selvpåførte skader til følge.