Det er Trump, der har samlet Europa

Ingen politiker har i nyere tid været bedre til at samle Europa end Donald Trump. Ingen har tilnærmelsesvis haft samme succes hermed. Uagtet at det måske aldrig har været den amerikanske præsidents mål.

Ja, Donald Trump er måske ikke engang tilfreds. 

Den danske og europæiske vrangvillighed med i årtier ikke at betale sit fulde NATO-kontingent og bare tøjre optimistjollen til det store amerikanske hangarskib blev erklæret endegyldigt forbi på årets sikkerhedskonference i München. Ikke mindst på grund af »grønlandsøjeblikket«. Som var øjeblikket, hvor Trump truede med invasion af Grønland, og Europa stod imod. Blandt andet ved at opruste i Arktis.

Det nye Europa står i grel kontrast til det fodslæbende Europa, Donald Trump måtte bakse med i sin første præsidentperiode – i et forgæves håb om at få alle til at betale fuldt kontingent. Dengang på to procent af BNP til forsvar. Nu stormer flere EU-lande derudad med spenderbukserne på og vil anvende fem procent af BNP på forsvaret.

Og satse på såvel sig selv som NATO.

I München har alle europæiske ledere sunget samme sang.

Tysklands kansler Friedrich Merz: »Nogle gange beder folk os om at afskrive USA som en partner. Jeg forstår godt analysen, og jeg deler noget af den, men alligevel er det en undervurdering af de muligheder, som det transatlantiske forhold også har, hvis vi kan gøre brug af dem«.

EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen indrømmede, at det »har krævet noget chokterapi«, men konkluderede: »EU skal kunne klare sig selv.«

Den franske præsident Macron sagde fredag, at Europa simpelthen må blive en geopolitisk magt.

Premierminister Keir Starmer annoncerede på konferencen, at Storbritannien vil skrue op for forsvarsbudgetterne. Starmer lovede dertil, at Storbritannien vil samarbejde endnu mere med Europa i fremtiden om forsvar og økonomi.

Og såvel den danske statsminister Mette Frederiksen og udenrigsminister Lars Løkke mimede lørdag deres mere fremtrædende kollegers udsagn. Mette Frederiksen sagde ligefrem lørdag eftermiddag i en paneldebat, at fem procent af BNP til forsvaret måske ikke engang er nok.

Putin har invaderet Ukraine. Der er krig i vindfanget til Europa, og det trækker iskoldt fra øst. Men intet har bragt Europa i militært beredskab og næret ønsket om fuldstændig uafhængighed og kampgejst på det gamle kontinent som truslen fra den hidtil vægtigste og mest magtfulde allierede. USAs 47. præsident har om nogen foranlediget et nyt forsvarsivrigt Europa. Det er på kort tid gået fra, at krig er noget skidt – hvorfor militær må være det samme – til i dag at ville væbne sig til tænderne.

Og over en hel weekend på en konference er der nikket bifaldende til hinanden om, at det sidste kan kun gå for langsomt.

»Vores venner«

Frygt og lede angående USAs lunefuldhed blev lørdag tillige forvandlet til lettelse. Den amerikanske udenrigsminister Marco Rubio talte på sikkerhedskonferencen i Tyskland. Rubio talte om »vores venner i Europa«. Om fællesskabet og sammenholdet mellem USA og Europa. Økonomisk, militært, historisk og kulturelt. Han talte om »sammenflettede« skæbner. »Vi ønsker, Europa er stærk. Vi ønsker, Europa overlever,« lød det.

Forsøger man følgelig at se scenariet fra det ovale værelse i Det Hvide Hus, bør Trump egentlig være tilfreds. Det er muligt, han ikke har fået Grønland. Men han har fået langt mere fra Europa end nogen tidligere præsident. Og Grønland er tilmed stadig en åben sag. Måske indser Trump endog gevinsten ved ikke at sidde inde med selve skødet og dermed alle forpligtelserne, men alligevel »eje øen«, som man siger, når magten råder.

Det Hvide Hus har netop delt et kort på sociale medier i anledning af valentinsdag. Med fire billeder. Et af dem forestiller Grønland indrammet af et hjerte. »Det er tid at definere vores situationship,« står der. Hvor på konfliktskalaen dette kort skal indregnes, må diplomatiet så tygge på,

»Situationship«

Den nordatlantiske forsvarsalliance er verdenshistoriens mest succesfulde fredsbevarende organisation. Ikke EU, som nogle ind imellem hævder. USA alene står for omkring to tredjedele af NATOs samlede forsvarsudgifter. De Forenede Amerikanske Stater har siden Anden Verdenskrig været garanten for fred og frihed i den vestlige verden. Hvis Europa selv overtager sin del, er det vel en kolossal gevinst for USA?

Alle har en fornemmelse af, at det ikke er sådan, Trump selv ser på det. Det er ikke sådan USAs og Europas »situationship« opleves. Foreløbig har Trump for eksempel ikke opført sig, som om han glæder sig ved at bevare eller styrke noget, han ikke personligt har hals og håndsret over.

Når sikkerhedskonferencen i München i dag lukker ned, vil europæiske ledere drage hjem på en sky af fællesskabsfølelse og sammenhold. Svangre med en fornemmelse af, at et nyt, stærkt og uafhængigt forsvar af Europa er givet liv.

Og det er fremtvunget af Trump.

I øvrigt …

Rusland slog oppositionspolitikeren Aleksej Navalnyj ihjel med en stærk gift fra en pilegiftfrø, siger hans enke, Julija Navalnaja, ifølge Sky News.

Navalnyj var en præsident Putins betydeligste politiske modstander. Han blev erklæret død i 2024, mens han sad fængslet i en fangelejr i Sibirien.

Prøver fra Navalnyjs legeme blev dengang sikret. Og en videnskabelig arbejdsgruppe hævder dermed nu at have fundet dødsårsagen.

Giften fra pilegiftfrøen er 200 gange stærkere end morfin. Den findes naturligt i frøen, der lever i Ecuador, men kan også produceres i et laboratorium.

Historien melder intet om, hvordan Aleksej Navalnyj er blevet forgiftet.

Rusland har hævdet, at Navalnyjs død skyldtes sygdom, blandt andet et svagt hjerte.