Det er mit bord

Lyder »dal bhat« venstreorienteret? Min mand går rundt og råber det inde i stuen. Dal bhat! Dal bhat! Det er Nepals nationalret, linser med grøntsager, og der er noget hippie over det lille bjergland, i hvert fald historisk. Vi er et stykke inde i et fire uger langt eksperiment med klimavenlig kost, han gik frivilligt med, men det her lyder som en protest. Dal bhat! Han påstår, at han er nervøs for at blive et andet menneske af at spise brune ris, hvide bønner, kikærter, flækærter, sorghumkerner, quinoa, chiafrø og bønnepasta. En indædt og dydig person fra et af de partier, han ikke bryder sig om.

Selv er jeg bange for at blive et menneske med en sag, en hvilken som helst sag, som sætter sig på al ens tid og tankevirksomhed, kræver livslang energi og vrede: en patientklagesag, en skattesag, selvretfærdighed og hævn af en eller anden art. Eller en indlysende idé om verdens frelse, som man følte sig tvunget til at udbrede til alle. Planetvenlig, kødfjendtlig mad kunne udvikle sig til sådan en sag, hvor man hurtigt bliver hinandens vogtere. Sammen med plastikhad, foragt for de skamløst flyvende og firhjulstrækkere, hærværk mod udendørs varmelamper, lede ved bjerge af overflødigt bras. Dal bhat!