Det er halvleg og slut med, Europa spiller passivt

Europa er en mand, der er vågnet ved at falde ud af sengen. Alarmeret og fortumlet rejser han sig og møder ikke blot en ny dag, men en ny verden.

En verden, hvor forsvaret af Europa ikke længere kan hvile på et leje af gode intentioner. Eller på appeller om fair play, fred og fordragelighed.

»Vi må vise verden vores urokkelige vilje til at forsvare vores egne interesser,« lød det fredag aften fra Frankrigs præsident Macron på den igangværende sikkerhedskonference i München.

Europa skal tage teten. Det hævdede den franske præsident i en animeret tale. Her lød han som en fodboldmanager, der peptalker sit hold før anden halvleg efter søvnigt spil i den første.

Talen var efter devisen: Vi kan gøre det. Vi har evnerne. Vi har midlerne. Vi er stærke. Vi er fantastiske. Ingen kan slå os, hvis vi holder sammen. Vi skal sætte os i respekt.

»Europa er ved at opruste, men vi må nu gå videre. Europa må lære at være en geopolitisk magt,« sagde den franske præsident og begrundede det med Europas hidtidige nølende adfærd: »Det har ikke været i vores dna.«

Der er Ruslands overfald på Ukraine. Der er Trumps trusler. Mod Grønland, samhandel og internationale aftaler. Der skal magt til at vende verdens gang for det europæiske kontinent. Emmanuel Macron mener, Europa skal gribe magten. Melde sig i stormagternes spil. Og være med i stedet for at lade sig henvise til reservebænken.

Det var USAs tidligere præsident Theodore Roosevelt, der sagde, at når man skal håndtere internationale konflikter, skal man ' tale sagte, men bære en stor kæp.' EUs ledere har hidtil gjort det modsatte. Macron vil nu bekende Europa til denne doktrin.

Direkte til Mette

Statsminister Mette Frederiksen og den grønlandske landsstyreformand Jens-Frederik Nielsen mødtes – ligeledes i München – fredag med USAs udenrigsminister, Marco Rubio, om Grønland. I en pressemeddelelse hed det, at det var »en konstruktiv samtale«. Hvilket lød som diplomatsprog for »intet nyt«. Der kom heller ikke ord til pressen fra Mette Frederiksen, der ved sin ankomst til konferencen udtalte, at vi jo ikke længere har en verdensorden, men en »verdensuorden«.

Supermagtspil er en øvelse med få deltagere og mange brikker. Alle ved, hvad henholdsvis USA, Grønland og Danmark er.

Mette Frederiksen kunne til gengæld fredag læne sig op ad Tysklands kansler Merz, der i sin tale tidligere på dagen nævnte uenighederne med USA og henvendte sig direkte til statsministeren med ordene: »Mette Frederiksen kan bekræfte dette, og hun ved, at hun kan regne med uindskrænket europæisk solidaritet«.

Friedrich Merz talte om, at »der er opstået en kløft mellem Europa og USA. MAGA's kulturkamp er ikke vores. Vi tror ikke på told og protektionisme.«

Merz blev valgt som tysk kansler sidste år. Kort efter den amerikanske vicepræsident J.D. Vance på sikkerhedskonferencen i 2025 havde holdt en forhånende tale om, at et Europa i værdimæssig indre opløsning er en langt større trussel mod Vesten end Rusland. Hvilket fik Merz til at konkludere: »Europa står alene«.

Ovenstående taler direkte ind i temaet for årets München-konference. »Under ødelæggelse«, er den dystopiske titel på den europæiske sikkerhedsrapport for 2026. Det er udgangspunktet for de mere end 60 politiske lederes møde i denne weekend i Tyskland.

»Verden er gået ind i en periode med ødelæggende politik. Gennemgribende ødelæggelse er dagens orden – snarere end omhyggelige reformer og politiske korrektioner. Den mest fremtrædende af dem, der lover at befri deres land fra den eksisterende ordens begrænsninger og genopbygge en stærkere, mere velstående nation, er den nuværende amerikanske administration. Som en konsekvens – mere end 80 år efter byggeriet begyndte – er den amerikansk ledede internationale orden efter 1945 nu under nedrivning,« siger rapporten.

»Grønlandsøjeblikket«

Der er ingen hjælp at hente, ifølge Merz. Europa må i offensiven, siger Macron. Og de to europæiske ledere taler for tiden sammen om et fælles europæisk atomforsvar, oplyste Merz. Det er nu, den helt store kæp skal findes frem.

Den franske præsident har i et stykke tid talt om »grønlandsøjeblikket«. Mette Frederiksen har glad og gerne gentaget det. Øjeblikket, hvor Europa holdt op med bare at være himmelfalden over Donald Trumps trussel om at invadere Grønland, men handlede. Hvor man sendte militær til Grønland. Hvor man svarede på USAs efterfølgende toldtrussel med løfte om nådesløs gengældelse. Og hvor Grønland, Danmark og Europa dermed vristede sig fri af den lovmæssighed, man i årtier har været underlagt. At når USA siger hop, spørger Europa: »Hvor højt?«

Det var ikke Roosevelt, men en anden af Vestens store ledere, Winston Churchill, der sagde – eller i hvert fald tilskrives han citatet: »Man skal aldrig lade en god krise gå til spilde.«

Det er tydeligvis efter dette fyndord, Europa skal spille anden halvleg. Offensivt, med selvtillid og uden frygt og overgivelse.

Det betyder dog ikke, at det gamle kontinent er sikret rolig nattesøvn. Det er ingen garanti mod nye, bratte opvågninger, må man forstå. TV2’s reporter stødte fredag tilfældigvis på Californiens demokratiske guvernør, Gavin Newsom, i München.

Kan Donald Trumps trusler mod Grønland nu regnes for overstået, spurgte reporteren Newsom.

»Nej. Det er aldrig ovre med Trump. Sov med det ene øje åbent,« svarede guvernøren.

Hvilket lyder krævende. Men det er naturligvis en sikker måde, hvorpå man undgår at vågne ved at falde ud af sengen.

I øvrigt …

Europas iver efter at producere egne våben og gøre sig uafhængig af amerikansk militærindustri går ikke gnidningsløst.

Det illustrerer sagen om det tysk-fransk-spanske FCAS-projekt, der skal udvikle fremtidens kampfly, et såkaldt sjette generations-kampfly, kan man læse i Politiken.

»Tyskland og Frankrig er ved at løbe tør for tid, når det gælder sikkerheds- og forsvarspolitik. Vi har brug for kontinuitet og sammenhold. Kernen i det er den fælles udvikling af FCAS«, stod der i den tyske avis Handelsblatt onsdag.

Advarslen kom fra Marie-Christine von Hahn, der er direktør for den tyske luftfartsindustris brancheforening, og Jürgen Kerner fra den store fagforening IG Metall.

»Hvis vi ikke bryder den fastlåste situation nu, risikerer vi ikke blot våbenprojektet, men også at demonstrere europæisk manglende evne til at handle«, hed det i indlægget fra de to.

Franskmændene vil have et fly, der kan bære atombomber og lande på hangarskibe. Tyskland vil have et fly, der kan flyve langt. Og der er dertil »uenighed om, hvem der skal sidde ved bordenden under arbejdet med at få fremstillet fremtidens kampfly,« skriver Politiken.