Desinformation

Danske skoleelever i 8.-10. klasse lærer, at EU er »modstander af fred«, og at Rusland i 2022 besluttede »endelig at sende 90.000 soldater ind i Ukraine for at stoppe konflikten i Østukraine«. Denne parallelvirkelighed med overtoner af russisk statspropaganda er de seneste dage blevet afsløret af Jyllands-Posten – efter tip fra flere rystede lærere.

Ovennævnte påstande står at læse i The School Times, en engelsksproget onlineavis, der siden 1994 har formidlet nyheder på engelsk til danske skoleelever. Manden bag udgivelsen, Peter Young, påstår, at »flere hundrede« folke-, privat- og efterskoler landet over abonnerer på avisen, der udkommer ni gange årligt. Til JP siger Young om Ukrainekrigen:

»I virkeligheden har der jo været krig, siden USA smed den demokratisk valgte regering på porten i Ukraine i 2014 og udskiftede den med en dukkeregering, som blev drevet af nationalistiske grupper, hvoraf flere havde tråde til ultrahøjreorienterede grupper som Azov-brigaden og nynazister.«

Ifølge Flemming Splidsboel Hansen fra Dansk Institut for Internationale Studier føles The School Times »fuldstændig som at åbne en russisk skolebog«. Han betegner avisens krigsperspektiv som »desinformation« og »fyldt med bevidste løgne«.

SAGEN BURDE MED andre ord ligge til højrebenet for politikerne og Danmarks Lærerforening. Men i stedet for fluks at få kortlagt uvæsnets omfang og dernæst losse dette russiske narrativ, forklædt som journalistik, ud af klasselokalerne, er vi blevet budt på variationer af øh og bøh.

Undervisningsminister Mattias Tesfaye siger til JP, at han ikke vil »centralisere denne opgave i ministeriet«. Han henholder sig til, at de lokale skoleledelser har »ansvaret for at vælge det materiale, der bruges i undervisningen«. Samme ansvarsfralæggelse finder vi i Sproglærerforeningen, hvis fagudvalgsformand, Frank Lacey, godt mener, at man kan bruge The School Times i undervisningen – med forbehold.

Lacey er langtfra enig i avisens narrativ, men hævder, at »man kan argumentere for, at det giver børnene indsigt i, hvordan fake news virker«. Han forventer endvidere, at lærere, som bruger The School Times, kan gennemskue, at den kolporterer russisk agenda, og siger til JP:

»En del af de opgaver, vi har som sproglærere, er at give et indblik i kultur- og samfundsforhold i de pågældende lande. Og der er det her et godt eksempel på, hvad det er for en virkelighed, nogle mennesker bliver præsenteret for.«

Undskyld, hvad?! Så den enkelte skole kan fint abonnere på (og dermed finansiere) en privat propagandapamflet, der ublu camouflerer sig som uhildet avis, så længe læreren lige husker at gøre opmærksom på, at det jo er den virkelighed, russerne præsenteres for ...

I en ældre anmeldelse i fagbladet Folkeskolen anbefales The School Times på det varmeste til nye engelsklærere: »Mange skoler over hele landet og i udlandet abonnerer med stor fornøjelse på bladet, der giver en saltvandsindsprøjtning til den daglige undervisning.«

Havde det da bare været saltvand.