Der skal mere til end penge

Kære læser. Nyhedsbrevet »Først og fremmest« udkommer fra og med i dag om eftermiddagen. Hver dag. Mange tak for at læse med. 

Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, besøger i disse dage Grønland. Hun lover at levere på et løfte, hun gav grønlænderne tilbage i 2024, om »substantielle investeringer«, der blandt andet skal gå til at udbygge den digitale infrastruktur, satellitforbindelser og telekommunikation i Grønland.

Hun skulle efter sigende være klar med 1,5 milliarder kroner oven i den støtte, EU allerede giver. Men penge er én ting, noget andet er handling – og noget helt tredje de grønlandske følelser. EU vil hurtigt erfare, at man ikke bare løser Grønlands følelse af at være afkoblet ved at sende dem flere penge. Det er også sigende, at det har taget to år, førend von der Leyen og EU kunne indfri løftet til grønlænderne.

Meget har således ændret sig siden Ursula von der Leyens besøg for to år siden, og det fortæller i sig selv en historie om, at EU har noget at indhente: Siden seneste besøg har Donald Trump som bekendt gjort kur til grønlænderne og sågar truet med at tage landet med magt. De kinesiske investeringer i landet har også været i vækst, og forholdet til Danmark har lidt et knæk efter spiralsagen og andre møgsager.

EU har samtidig fået mere brug for Grønland, der har 24 af de 34 kritiske mineraler og råstoffer, som EU selv har identificeret, at man vil mangle i fremtiden. Derfor er der noget på spil for begge parter.

Grønland fik efter sin udtræden af EU for mere end 40 år siden status af oversøisk territorium med særlige associeringsordninger på fiskeri, uddannelse og grøn vækst. De ordninger betyder, at Grønland allerede modtager støtte på EUs syvårige budget på omkring 250 millioner kroner årligt. Det svarer til omkring en ottendedel af bloktilskuddet fra Danmark.

Men Grønland ønsker sig, at EU ophæver forbuddet mod at sælge sælprodukter på det indre marked. I det hele taget bør EU begynde at se landet gennem en »arktisk linse«, lyder det fra det grønlandske parlament i et forslag til EU. Begrebet dækker over, at de vil have EU til at se regionen fra samme synspunkt som befolkningerne i Arktis.

Det er her, det for alvor kan blive besværligt.

Som mange vil huske, sagde den tidligere Venstre-politiker og -minister Karsten Lauritzen tilbage i 2017, at VLAK-regeringen havde »købt« en grønlænder for at få en politisk ambition igennem. Det faldt ikke i god jord i Grønland. Det bør EU tage ad notam. EU skal passe på, hvordan de formulerer sig omkring Grønland og Arktis, særligt efter at Grønlands arktiske naboer i Island gav EU den kolde skulder ved folkeafstemningen i sidste weekend.

»Hvis der ikke kommer europæiske selskaber, kommer der andre interesserede. Hele verden er i gang med at finde ud af, hvordan man kan få fat i kritiske mineraler,« sagde Grønlands naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, erhverv og råstoffer, Múte B. Egede, da han onsdag besøgte Europa-Parlamentet.

»Så det er en opfordring til jer parlamentarikere i EU. Hvis ikke I bider på, så er der andre, som gør det. For mulighederne, økonomien og udviklingen går stærkt. Vi kan mærke, det rykker sig.«

De seneste år i orkanens øje har lært Grønland, at de er ombejlede. Før krigen i Ukraine gik eksempelvis 14 procent af grønlandsk eksport til Rusland.

Så Ursula von der Leyen skal næppe regne med, at det bliver sidste gang, Grønland beder om EUs hjælp og velvilje.