Naboer. Danmark var i årtier det perfekte brand på den tyske venstrefløj. Men man lukkede længe øjnene for danskernes voksende nationalisme, fortæller den tyske danmarkskender, professor Detlef Siegfried.

Den tyske forbindelse

I denne uge begyndte tyskerne på deres del af gravearbejdet med Femern-forbindelsen. Dermed bliver afstanden mellem Østdanmark og Tyskland hver dag nogle spadestik mindre. De første højhastighedstog København-Hamburg kører i 2029. Afstanden mellem Danmark og Berlin bliver måske også mindre, når den nye tyske regering udnævnes i næste uge med en kansler Olaf Scholz, som er tidligere borgmester i Hamburg, og en vicekansler Robert Habeck fra Flensborg. Det vil sige: Tysklands kommende politiske ledelse er langt mere fortrolige med Skandinavien, end hvad der ellers er sædvanen i moderne tysk politik.

I Münchens universitetskvarter Schwabing sidder professoren og historikeren Detlef Siegfried og forsker med udsigt til snevejr i Den Engelske Have. Et selvvalgt elfenbenstårn i en tid med pandemi, hvor han får ro til at skrive sin kommende bog færdig om den vesttyske venstrefløjs forhold til Danmark. Samtidig står vi nu med en socialdemokratisk, grøn og liberal regering i Berlin, der har et stærkt venstrefløjsislæt.

jevi
(f. 1965) er cand.mag. i historie og tysk (København og Freiburg) og uddannet i journalistik (Aarhus). Korrespondent i Tyskland, men skriver også om Europa og historieforskning. Har bidraget til 'Berlin' (Aarhus Universitetsforlag, 2012), forfattet 'Det nye tyske højre – politik, rødder, idéer' (Gyldendal, 2017) og skrevet om tysk erindringskultur i 'Geopolitical Amnesia' (McGill-Queen's University Press, 2020).

Andre læser også