Fake news. »Jeg skal love for, at ledere som Trump, Duterte, Putin og Bolsonaro har afdækket noget, når de siger: ’Fuck reglerne, fuck kendsgerningerne, fuck virkeligheden.’ Det er appellerende, og det er vi nødt til at forstå.« Den russiskfødte journalist Peter Pomerantsev mener, at Vesten mere og mere ligner Rusland.
Den fremtidsløse nutid
Samtidig med at russiske tropper i marts 2014 annekterede Krim, forklarede Præsident Vladimir Putin verden, at der ingen russiske tropper befandt sig på den ukrainske halvø. Det var en løgn, der var så tydelig og åbenlyst falsk, at den umuligt kunne være alvorligt ment. Det var den heller ikke. Med sin selvbevidste løgn demonstrerede Putin, hvad mange verdensledere kun for nylig er begyndt at erfare: Sandheden er ligegyldig.
Det fortæller den russiskfødte britiske journalist Peter Pomerantsev en sen efterårsdag på sit amerikanske forlags Manhattan-kontor. Pomerantsev er ved at afslutte en turné for sin seneste bog, This Is Not Propaganda – Adventures in the War Against Reality, en medrivende skildring af den informationskonflikt, verden står over for i dag, frem for alt de utallige misinformationskampagner og fake news, der løbende florerer på internettet.
Del: